konsulent til randstad finance i københavn

opslået
kontakt
rasmus heiberg, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
interne stillinger
jobtype
fastansættelse
referencenummer
5800

kontaktinformationer

kontakt
Rasmus Heiberg
ansøg nu

jobbeskrivelse


Du skal brænde for vores formål


Hvis du skal passe ind hos os, skal du være lige så dygtig, som vi selv mener, vi er, og brænde ligeså meget for vores formål, som vi gør. Du er træt af kun at arbejde med regnskab, rapportering og Excel, og vil gerne agere i en rolle, som er mere i ”marken” og have med mennesker at gøre. Dit ønske om at arbejde mere kommercielt end finansielt skal være tilstede, og hos os vil dine kommercielle evner komme meget i spil. Du skal vide, hvordan man kontakter og rådgiver kunder indenfor Finance.

Du har gerne min. tre års relevant erfaring fra en stilling inden for økonomi, regnskab eller finansiering og ideelt set en bachelor- eller kandidatgrad inden for disse områder. Da vi er en global koncern med mange internationale kunder, er en stærk kommunikation på engelsk et must. Du skal kunne se meningen med at hjælpe kandidater og virksomheder med at finde hinanden. Oplæring i vores unikke processer og koncepter står vi for. Sidst men ikke mindst, så skal du have lyst til at arbejde i rekrutteringsbranchen midt i København.

Hvad adskiller Randstad fra andre konsulenthuse?


Flere ting. Fx har vi indført, hvad vi kalder Great Conversations hvert kvartal i stedet for gammeldags årlige MUS-samtaler. Her er fokus på udvikling, konstruktiv feedback og coaching og ikke på ratings eller bagudrettede resultater. Dialogen handler om at kigge fremad og sætte dig i centrum.

Intern uddannelse hos os er heller ikke som alle andre steder. Den er en blanding af traditionel træning i vores processer og værktøjer og innovativ oplæring i fremtidens arbejdsmetoder, hvor vi bruger og lærer om ny teknologi, der kan gøre dig endnu dygtigere til dit arbejde.

Men den vigtigste forskel er nok den måde, vi arbejder på i hverdagen. Vores kultur bærer præg af, at vi uden at rødme kan sige, at vi er både topprofessionelle og superdygtige. Vi brænder for vores arbejde, vi brænder for mennesker, og vi brænder for hinanden. Det er noget, der kan mærkes. Bare vent og se.

Vores verden er styret af teknologi og fremdrift samt en digitaliseringen der konstant ændrer den måde, vi tænker og arbejder på. Teknologien er den usynlige motor, der driver værket, og for os midlet til at give dig som Rekrutteringskonsulent i Randstad Finance mere tid til det, du er allerbedst til: at se kunderne i øjnene, lytte til dem og bruge din menneskelige indsigt og erfaring til at finde den bedste løsning på netop deres udfordring. Teknologi er ligeledes midlet til, at vi virkeliggør vores formål, som er, at finde det perfekte match mellem vores kunder og kandidater – at hjælpe mennesker på vej til deres næste drømmejob.

Får du sommerfugle i maven? Så ring, skriv eller connect med mig på LinkedIn, og lad os tage en snak.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Rasmus Heiberg
Manager, Recruitment Øst
Mail: rasmus.heiberg@randstad.dk
Telefon: 2035 3743
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/rasmus-heiberg-7a43a195/