konsulenter til randstad danmark

opslået
kontakt
tine ryg cebrian, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hele landet
jobkategorier
interne stillinger
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6314

kontaktinformationer

kontakt
Tine Ryg Cebrian
telefonnummer
+45 2916 8701
e-mail
tine.cebrian@randstad.dk

jobbeskrivelse


Du skal brænde for vores formål


Hvis du passer ind hos os, skal du være lige så passioneret, som vi er, og brænde lige så meget for vores formål, som vi gør. Du elsker kundekontakt, kundepleje, kundeudvikling og du er ikke bange for at tage kontakt til hverken kunder eller kandidater. Du arbejder på højtryk for at skabe det perfekte match mellem kundens behov og kandidatens kompetencer, og du befinder dig godt i rollen som rådgiver.

Du har min. tre års relevant brancheerfaring og ved derfor, hvordan man kontakter og rådgiver kunder i forskellige brancher. Du vil få mulighed for at udvikle dit eget specialefelt relateret til branche/sektor og- eller fagområde. Vi lægger stor vægt på, at du har kommerciel erfaring.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er afgørende, at du mundtligt og skriftligt matcher vores kunder på alle niveauer. Da vi er en global koncern med mange internationale kunder, er en stærk kommunikation på engelsk et must. Du skal kunne se meningen med at hjælpe kandidater og virksomheder med at finde hinanden. Oplæring i vores unikke koncepter står vi for.

Vi søger nye kolleger til både Aalborg, Aarhus, Kolding og København.

Hvad adskiller Randstad fra andre konsulenthuse?


Flere ting. Fx har vi indført, hvad vi kalder Great Conversations hvert kvartal i stedet for gammeldags årlige MUS-samtaler. Her er fokus på udvikling, konstruktiv feedback og coaching og ikke på ratings eller bagudrettede resultater. Dialogen handler om at kigge fremad og sætte dig i centrum.

Intern uddannelse hos os er heller ikke som alle andre steder. Den er en blanding af traditionel træning i vores processer og værktøjer og innovativ oplæring i fremtidens arbejdsmetoder, hvor vi bruger og lærer om ny teknologi, der kan gøre dig endnu dygtigere til dit arbejde.

Men den vigtigste forskel er nok den måde, vi arbejder på i hverdagen. Vores kultur bærer præg af, at vi uden at rødme kan sige, at vi er både topprofessionelle og superdygtige. Vi brænder for vores arbejde, vi brænder for mennesker, og vi brænder for hinanden. Det er noget, der kan mærkes. Bare vent og se.

Vores verden er styret af teknologi og fremdrift samt en digitaliseringen der konstant ændrer den måde, vi tænker og arbejder på. Teknologien er den usynlige motor, der driver værket, og for os midlet til at give dig som Konsulent i Randstad mere tid til det, du er allerbedst til: at se kunderne i øjnene, lytte til dem og bruge din menneskelige indsigt og erfaring til at finde den bedste løsning på netop deres udfordring. Teknologi er ligeledes midlet til, at vi virkeliggør vores formål, som er, at finde det perfekte match mellem vores kunder og kandidater – at hjælpe mennesker på vej til deres næste drømmejob.

Får du sommerfugle i maven? Så ring, skriv eller connect med mig på LinkedIn, og lad os tage en snak.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Tine Ryg Cebrian
HR Direktør
Mail: tine.cebrian@randstad.dk
Telefon: 2916 8701
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/tinerc/

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.