administrerende direktør

opslået
kontakt
malene gude, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7670

kontaktinformationer

kontakt
Malene Gude

jobbeskrivelse


På vegne af en anonym kunde i København søger Randstad en administrerende direktør med erfaring fra kædedrift og en partnerdrevet struktur. Den administrerende direktør skal varetage ansvaret for selskabets forretningsgrundlag og drift, og herunder blandt andet sikre forretningsudvikling og digital markedsføring for kædens medlemmer.

Har du solid erfaring med at tilføre værdi i en partnerdrevet virksomhed? Har du en stærk fornemmelse for kommunikation og dialog? Og formår du at interagere med fagligt stærke kæde- og bestyrelsesmedlemmer samt sætte dit kommercielle gen i spil, så der skabes mærkbare resultater for alle parter? Så er denne stilling en spændende udfordring for dig.


Om jobbet

I rollen som Administrerende Direktør i denne virksomhed, vil du blive del af en succesfuld kæde, som er i vækst for tredje år i træk. Du vil indgå i et succesfuldt samarbejde med en visionær bestyrelse, driftige partnere og lede et velfungerende sekretariatsteam, som på basis af solide administrative processer er på en velbegyndt rejse mod øget værdiskabelse for kædens medlemmer.

Du vil blive en vigtig og betroet sparringspartner for bestyrelsens formand og bestyrelsen i øvrigt, og samtidig en central spiller i kædens fremadrettede vækststrategi med særligt fokus på at vækste kædens antal af partnerskaber.

I det daglige vil du varetage ledelsen og udviklingen af dit eget team i Sekretariatet, og sikre at disse kombinerer faglig og personlig trivsel med kvalitet, effektivitet og driftssikkerhed.

Der er tale om en nøgleposition, som både skal sikre resultater gennem andre, og som også selv skal stå i front på projekter som f.eks. succesfuld brug af digitale redskaber for kædens vækst. Derfor vil flere års erfaring fra en tilsvarende funktion og strategisk ledelse i en kompleks partnerdrevet virksomhed være nødvendig.

Blandt dine overordnede arbejdsopgaver vil være:

- Forretningsudvikling på kædeniveau
- Daglig ledelse og sparring af sekretariatets medarbejdere
- Sikring af sekretariatets kvalitet, effektivitet samt fortsatte værdi ift. medlemmerne
- Økonomistyring, der understøtter upåklagelig drift og løbende udvikling
- Sikring af udarbejdelse og rapportering af regnskab, forecasts og budgetter
- Tæt samarbejde med kædens bestyrelse og medlemsvirksomheder
- Sikker bestyrelsesbetjening, herunder mødeforberedelser, dagsordener og referater
- Deltagelse i bestyrelsesmøder, direktørmøder og partnermøder
- Samarbejde med fagpersoner og nøglemedarbejdere i relevante myndigheder og organisationer

Din profil

Du har en højere akademisk baggrund som f.eks. Cand.Oecon, Cand.Merc.Jur., eller HD. Du har adskillige års erfaring med ledelse og mere end 5 års erfaring fra ledelse af en partnerdrevet virksomhed eller kædedrift.

Du er vant til at betjene en bestyrelse eller tilsvarende, har erfaring med administration, og er vant til at optimere processer og at arbejde på såvel strategisk niveau som på systemniveau. Du drives af taktisk forståelse for optimering af beslutningsprocesser og er vant til at lede gennem andre og levere på præcise præmisser direkte som indirekte i forhold til den gruppe af interessenter, som du er del af.

Du har styr på detaljerne og sætter en ære i at levere høj kvalitet. Du evner også at tilpasse dig eventuelle forskellige dagsordener i partnergruppen og er altid åben over for nye muligheder samtidig med, at du leverer sikker og stabil drift.

Du evner at analysere og reducere komplicerede problemstillinger til relevante beslutninger og handlinger, og fremstår nuanceret og effektiv i den måde du tackler eventuelle uenigheder eller forskellige målsætninger i en gruppe på. Du er loyalt med til at føre bestyrelsen og kædens visioner ud i livet via præcis planlægning og upåklagelig implementering.

Blandt dine personlige karaktertræk vil formodentlig være:

- En dygtig kommunikator med stærke relationelle evner
- Ambitiøs, fagligt stærk, nuanceret og tydelig
- En leder, der sætter kursen og sikrer, at målene nås – enten direkte eller gennem andre
- Struktureret og analytisk med overblik og sans for detaljer
- Fokuseret og vedholdende med evnen til at arbejde over lange beslutningsstræk
- Sætter en ære i at levere i høj kvalitet og til tiden
- Høj integritet og troværdighed
- Ordentlighed og evnen til at skabe tillid


Om virksomheden

Vores klient er Danmarks største kæde på sit felt, og befinder sig også i toppen af listen over sammenlignelige uafhængige virksomheder på området.
Kæden har eksisteret i mere end 30 år og beskæftiger mere end 280 medarbejdere, heraf over 100 med kædens særlige faglige speciale.
Både kædens medlemmer og det fælles sekretariat er veldrevne virksomheder med høj faglighed og kvalitet i både produkter og service.
Kæden har afdelinger i hele landet og er desuden på en interessant digital rejse, som supplerer virksomhedens traditionelle produkter med nye, digitale løsninger.
Kædens sekretariat er beliggende i København.

Ansøgning og kontaktinformation

Randstad varetager rekrutteringsprocessen og hvis stillingen har din interesse, bedes du ansøge via denne side. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cand.Psych. Malene Gude på e-mail: malene.gude@randstad.dk eller telefon +45 25 97 42 33.

Stillingen ønskes besat 1. august 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Randstad

Randstad Danmark er del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar-, outplacement- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.