afdelingsleder til tømrervirksomhed

opslået
kontakt
kasper bie rode, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
lager, produktion & håndværk
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6917

kontaktinformationer

kontakt
Kasper Bie Rode

jobbeskrivelse


Randstad søger en afdelingsleder for en tømrervirksomhed i hovedstadsområdet.

Nu har du muligheden for at påbegynde et nyt eventyr, blive en del af en professionel virksomhed og være med til at styrke vores kundes fortsatte vækst og udvikling.
Vores kunde tilbyder deres kunder en bred vifte af renoveringsopgaver, spjældopgaver og nybyg for både private og erhverv og deres dygtige håndværkere udfører alt arbejde, lige fra udskiftning af et vindue til opførelsen af et nyt hus.

Afdelingslederens ansvar:
Som afdelingsleder er du ansvarlig for planlægning og ledelse af byggeprojekter samt den daglige drift. Du bliver ansvarlig for dele af økonomien samt alle faser i byggeopgaverne.
Som afdelingsleder er dialogen med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en udadvendt rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.

Dine primære opgaver bliver:
• Ansvar for afholdelse af byggemøder, planlægning og tidsstyring
• Ansvar for kommunikationen og samarbejdet med bygherre, UE, egenproduktion samt både interne og eksterne rådgivere
• Økonomi- og risikostyring
• Afrapportering til virksomhedens ejer og ledelse
• Personaleansvar samt den daglige drift af egenproduktion



Vi søger dig som
• Du er uddannet håndværker og har en teknisk og teoretisk uddannelse som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør
• Du kan prioritere og bevare overblikket i pressede situationer
• Du tager et stort ansvar, er handlekraftig og kan håndtere beslutningstagerrollen
• Du kan sætte dig ind i kundens forventninger, tænke analytisk og arbejde med procesoptimering, ligesom du er løsningsorienteret
• Det er en fordel, hvis du har erfaring som afdelingsleder i en håndværkervirksomhed eller har været selvstændig

Dine personlige kompetencer repræsenterer de fleste nedenstående ønsker:
• Du er karakterfast og besidder et stort overblik
• Kreativ, nytænkende og resultatorienteret
• Du er struktureret, målrettet og samarbejdsvillig
• En naturlig lederprofil, som er robust og engageret
• Forståelse for kundepleje
• Du ved, at tilfredse kunder skaber størst værdi for virksomheden
• Du stiller høje krav til kvalitet og præcision
• Du er stolt af dit fag og sætter en ære i arbejde i en tømrervirksomhed

Virksomheden tilbyder:
• Spændende opgaver med det overordnede ansvar
• En stilling i en professionel organisation med gode udviklingsmuligheder
• En virksomhed med kompetencer inden for en bred vifte af opgaver
• Løn- og ansættelsesforhold, som matcher dine kvalifikationer
• Kompetente kollegaer til sparring og udvikling
• Selvstændigt job i en vækstvirksomhed

Søg stillingen ved at trykke på ”ansøg nu”. Vi læser de indkomne ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af vores kunde. Vi behandler din ansøgning fortroligt, og den bliver kun delt med forudgående accept fra dig. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Kasper Rode +45 24981031

Om Randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.