analytiker til risikostyring

opslået
kontakt
steffen paaske christensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hellerup, hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8734

kontaktinformationer

kontakt
Steffen Paaske Christensen
telefonnummer
25 97 44 29
e-mail
steffen.christensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Vil du udvide dine kompetencer inden for risikostyring og arbejde med risiko inden for flere forskellige forretningsgrene? Så vil stillingen som analytiker måske være spændende for dig.
På vegne af vores kunde, Vækstfonden, søger Randstad en analytiker til Risk & Compliance. Du vil få din daglige gang på kontoret i Hellerup i en organisation, der bærer præg af en flad struktur, hvor du vil få mulighed for at arbejde med monitorering og rapportering af Vækstfondens risici.

Om stillingen

Du bliver en del af et mindre team, der arbejder ud fra en risikobaseret tilgang til opgaverne. Teamet sætter lys på de ting, der udgør den største risiko for at sikre at Vækstfonden lykkes med sin mission. De skaber indsigter for forretningen, som sætter dem i stand til at agere rettidigt, så ledelsen kan bevare sit strategiske råderum.
Stillingen bærer præg af et stærkt samarbejde på tværs af hele forretningen, og du vil derfor dagligt have kontakt med forskellige stakeholders. Det er essentielt, at du kan se og kommunikere de forretningsmæssige fordele ved risikostyring og derved hjælpe med at opbygge en stærk, fælles risikokultur, der understøtter de strategiske prioriteter om vækst i hele Danmark samt bæredygtighed & grøn omstilling af samfundet.

Mere konkret bliver dine opgaver at:
- Videreudvikle og drifte Vækstfondens risikorapportering til ledelsen og bestyrelsen med fokus på interessenter i processen.
- Videreudvikle governance- og risikostyringssystem inden for operationel risikostyring, herunder identifikation og rapportering på operationelle risici og hændelser
- Bidrage til arbejdet med risikostyring som ledelsesværktøj
- Medvirke til planlægning og udførelse af uafhængige kontroller

Om dig

Du har en relevant økonomisk/finansiel uddannelse med erfaring fra en lignende stilling. Du har en faglig viden om risikostyring og har en særlig indsigt i en eller flere risikotyper, eksempelvis markedsrisiko, operationel risiko eller kreditrisiko.

Derudover er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med business intelligence samt kendskab til opbygning af datawarehouse, SAS/Python/Power BI.
Som person er du en teamplayer, der er god til at samarbejde, samtidig med, at du er selvdreven og initiativrig. Du har styr på stakeholder management og ved, hvad det vil sige at arbejde på tværs af en organisation.

Herudover lægges der vægt på, at du:
- er god til at planlægge og sikre overholdelse af deadlines
- er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst
- har god forretningsforståelse og er vant til at begå dig på alle niveauer i organisationen
- har gode formidlingsevner af komplekse emner på skrift og i tale
- tager selvstændigt ansvar for at afslutte opgaver med kvalitet

Lyder det som et job for dig?

Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Vækstfonden. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Steffen Paaske Christensen på tlf. 25 97 44 29. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Om Vækstfonden:

I partnerskab med banker og private investorer fra ind- og udland udvælger og udvikler Vækstfonden de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. De har erfaring og ekspertise, der kan få ting til at gro og virksomheder til at vokse - fra digitalisering af en håndværksvirksomhed i Sallingsund til lancering af en robotarm i Silicon Valley. Innovationskraft, samfundsafkast og ansvarlighed er pejlemærker, de styrer efter, når de vurderer projekter. Men Vækstfonden glemmer de aldrig, at de projekter de udvælger og udvikler, skal sætte ting i gang og mennesker i arbejde. I Danmark.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.