du ansøger nu følgende job:

forretningsleder for konstruktion

  • ny bruger
  • log ind

for at ansøge dette job bedes du logge ind på din eksisterende konto

  1. vælg fil
  2. vælg fil
  3. vælg fil

du ansøger nu følgende job:

lokation
København/Frb., Hovedstaden
jobtype
Fastansættelse
oprettelsesdato:
24. november 2022
referencenummer
9077

På vegne af vores kunde AI Arkitekter & Ingeniører søger Randstad en forretningsleder, der kommer til at få ansvar for konstruktionsdesign, hvor du som forretningsleder vil drive rådgivningsopgaver indenfor nybyggeri, renovering og transformation.
Du bliver en del af en virksomhed, der bærer præg af en stærk faglig kultur med en flad organisation, hvor der er godt sammenhold blandt medarbejderne og stor selvstændighed for den enkelte.

Om stillingen

Som den nye forretningsleder bliver du ansvarlig for at sætte tempoet for dit team ved at drive forretningsudviklingen gennem eksterne samarbejder, PQ-processer og netværkssalg. Herudover skal du i samarbejde med fagledere stå for kompetenceplaner, efteruddannelse af medarbejderne og udvikling af tekniske løsninger. Du skal således have det store overblik for afdelingen kombineret med projektledelses- og procesoptimering opgaver, men du skal ikke selv sidde og fungere som projektressource.
De primære opgave indenfor personaleledelse bliver:
- Overordnet ressourceplanlægning (gennemføres i samarbejde med andre projektledere)
- Rekruttering
- Overordnet styring af kompetenceudvikling i samarbejde med faglederne
- Personalestyring, blandt andet samtaler og ferieplanlægning

De primære opgaver på projekt- og fagniveau bliver:
- Projektleder med ansvar for aftaler, projektøkonomi og fakturering på en del af projekterne
- Akkvisition og PQ-sager, særligt med eksisterende samarbejdspartnere
- Procesoptimering, overordnet styring af udviklingsopgaver og implementering af nye værktøjer (beregnings- og tegnings værktøjer, dokumentation håndtering) i samarbejde med faglederne

Din nærmeste sparringspartner bliver afdelingslederen, der hidtil selv har forestået disse opgaver. Da han skal opstarte et nyt forretningsområde fra næste år, vil der være en glidende overgang i overdragelsen, således at du efter årsskiftet selvstændigt kan varetage driften af konstruktionsdesign.

Om dig

Du kommer med en relevant uddannelse inden for konstruktion og har erfaring inden for rådgivning af konstruktion og statik, samt kendskab til ydelsesbeskrivelse. Derudover har du minimum 8 års erfaring med rådgivning og har kendskab til bygningsreglementer og en generel byggeteknisk forståelse. Du er flydende i dansk og engelsk, både skrift og tale på et højt niveau.
Det er en fordel, hvis du har ledelsesmæssig erfaring, men det vigtigste er, at du er motiveret for og udviser potentiale i at lære og udvikle dig som leder samt har en solid faglig ballast.

Om AI Arkitekter & Ingeniører

Se mere om AI her: www.ai.dk

Ansøgning og kontakt

Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Randstad forestår rekrutteringen. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tina Bie på mobil: 44 12 19 74 eller mail: tina.bie@randstad.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Om Randstad

Randstad Danmark er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.