automation ingeniør indenfor hardware og software

opslået
kontakt
mathias dahl trankjær, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
farum, hovedstaden
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6462

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Dahl Trankjær
telefonnummer
+45 23 32 31 38
e-mail
mathias.trankjaer@randstad.dk

jobbeskrivelse


AN GROUP er specialister i alt fra produktionsoptimering, sporbarhed og validering til procesanlæg, projektledelse og automation. Det er AN GROUPs fornemmeste opgave, at deres ydelser inden for rådgivning, IT og automation er af den højeste standard.

Med deres brede kompetencefelt servicerer de flere forskellige brancher, idet deres kunder bl.a. findes inden for fødevareindustrien, medicinal/medico, forsyningsvirksomheder samt olie- og gasindustrien.

AN GROUP er økonomisk stærk og er godt rustet til at udvikle forretningen. Virksomheden har ca. 50 ansatte med hovedkontor i Lynge nord for København.

Dine arbejdsopgaver

I stillingen vil du varetage varierende opgaver inden for AN GROUPs forretningsområder. Der vil både være opgaver på konsulentbasis samt projektorienterede opgaver. Der vil derfor både være opgaver, der skal løses on-site hos kunden, men også opgaver, der løses fra kontoret i Lynge. Dermed vil der også være en god blanding af opgaver, der løses selvstændigt, samt opgaver, der løses i samarbejde med dine nære kollegaer.

Stillingen er præget af en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Du skal have en stor tro på dine egne evner og på, at du kan finde de rigtige løsninger. Men samtidigt vil der altid være kollegaer, der er klar til at hjælpe, hvis du møder sten på vejen.

Af opgaver kan bl.a. nævnes:
• El-teknisk afklaring og specifikation.
• Beregninger, analyser og planlægning.
• Design og konstruktion af tavler.
• PLC-, HMI- og SCADA-programmering.
• Idriftsætning, test og indkøring hos kunderne i ind- og udland.
• Mindre serviceopgaver i forbindelse med leverede løsninger.

Dine kvalifikationer

Det mest afgørende er, at du er en fagligt stærk person. AN GROUPs kunder forventer en dygtig og kompetent partner. Din ekspertise ligger hos AN GROUPs kunder, der forventer en kompetent samarbejdspartner med høj faglighed. Du trives både i den udførende og rådgivende rolle og du er god til at lytte og sparre med dine kollegaer og kunder. Du er sikker i din engelske kommunikation, både skriftligt og mundtligt. De mest relevante kvalifikationer er:

• Erfaring med PLC-, HMI- eller SCADA-programmering.
• Bredt kendskab til el og automation.
• Erfaring med el-teknisk afklaring og specifikation.
• Erfaring med design og konstruktion af styringer og tavler.
• Erfaring med PC-Schematic, EPlan, Caddy eller andre systemer.
• Du er skarp til at kommunikere både med kolleger, kunder og leverandører.
• Du arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver.

Hos AN GROUP sætter man pris på et arbejdsmiljø, hvor man lytter til hinanden og respekterer hinandens mening. Det er et firma, hvor medarbejderne har begge ben solidt plantet på jorden og altid er parate til at sparre med hinanden.

Personalegoder

Pension- og sundhedsforsikring samt gode karrieremuligheder.

Yderlig information

Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af AN GROUP, og der vil blive afholdt samtaler løbende. Du søger stillingen ved at trykke på ”ansøg nu”. Hvis du ønsker yderligere information eller har spørgsmål til jobbet, bedes du kontakte Mathias Dahl Trankjær på tlf. 2332 3138 eller mail mathias.trankjaer@randstad.dk eller Dennis Hyldgaard på tlf. 3055 4187 eller mail dennis.hyldgaard@randstad.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende samtaler.

Om Randstad

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 23,7 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.