bi-udvikler med plads til fordybelse og familieliv

opslået
kontakt
dennis hyldgaard, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6528

kontaktinformationer

kontakt
Dennis Hyldgaard

jobbeskrivelse


Randstad søger for Aarhus Kommune BI-udvikler med plads til fordybelse og familieliv


Om jobbet:

Savner du at kunne fordybe dig i data, og er du klar til at se nye vinkler på eksisterende data warehouse-løsninger? Så vil Aarhus Kommune rigtig gerne byde dig velkommen som ny BI-udvikler i Mål- og Økonomistyring under Sundhed og Omsorg.

I Mål- og Økonomistyring arbejder de dels med økonomistyring og dels med business intelligence. Det er Business Intelligence-teamet, der er på udkig efter en ny kollega til en nyoprettet stilling.

Du kommer til at arbejde med data helt fra kildesystemerne til brugerne vha. Microsoft BI stacken med SQL Server 2016. Her vil du få fingrene i Integration Services, Analysis Services og Master Data Services, når du skal arbejde med vores data warehouse. De data, du har været med til at lægge til rette i data warehouse, skal præsenteres og omdannes til styringsinformation til fx en leder i hjemmeplejen, et direktionsmedlem i et af de syv lokalområder eller Sundhed og Omsorgs-chefteamet osv. Selve præsentationen af data sker i Reporting Services, Excel eller i Power BI. Når du starter, vil du bidrage til udviklingen og modningen af den væsentligste datakilde, omsorgsjournalsystemet, som giver mange nye og spændende muligheder samt faglige udfordringer. Disse data skal du hjælpe med at tilrettelægge i data warehouse, og samtidig vil du være med til at udforske nye datamuligheder.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
At favne alle faser fra kildesystem til frontend-laget, herunder:
• Datavarehusarkitektur med styr på dimensionel modellering og dataprocessering
• ETL-processer og håndtering af datakvalitet og masterdata
• Udviklingsopgaver i T-SQL, SSIS, SSAS, SSMS

Kandidatens profil:

Du behøver ikke nødvendigvis at have excelleret i Microsoft-suiten – det vigtigste er, at du har erfaring (2-4 år) med dimensionel datamodellering, T-SQL, ETL-værktøjer og BI-løsninger generelt. Kan du desuden være med i sparring om databaseadministration og performanceoptimering, vil det også være et plus. Vi forestiller os samtidig, at du er god til at få afsluttet opgaver og har lyst til at tage ansvar og påvirke Sundhed & Omsorgs data warehouse i en positiv retning.

Derfor skal du vælge Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har over de seneste år sat styrket fokus på vigtigheden af datainformeret ledelse og praksis – en bevægelse, som får ekstra fart over de kommende år. I Sundhed og Omsorg er ambitionen at være med blandt frontløberne i denne bevægelse. Derfor har alle chefer og ledere gennem de seneste 12 måneder med hjælp fra Aarhus Universitet trænet datainformeret ledelse. Samtidig har de sat ekstra ind på at udvikle Sundhed og Omsorgs datagrundlag og datafremstillinger, så de understøtter lederne endnu bedre.

Dette stiller krav til den kvalitet, som skal være i alle løsninger. Arbejdet med data warehouse er en opgave, som er vedvarende og i konstant udvikling. Du vil ofte støde på udfordringer, der kalder på faglig sparring og fordybelse. Får du brug for ny viden eller inspiration udefra for at løse hverdagens problemer, er mulighederne for kompetenceudvikling gode. Du vil blive en del af et team, som giver hinanden tid og plads til sparring, men også til at dele, hvad end det nu er, du er optaget af lige netop den givne dag.

Mål- og Økonomistyring tilbyder:

Engagerede og imødekommende kollegaer, der er gode til at vidensdele og sparre med hinanden. En ambitiøs kultur, som vægter fagligheden højt og med mål om at levere den relevante og tilstrækkelige BI, der gør hverdagen mindre kompleks at navigere i. Fælles kontormiljø, hvor der både er ro til at arbejde og rum til at grine sammen.
Fleksible arbejdsforhold, der sikrer god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Gode muligheder for at styrke din ekspertviden med kompetenceudvikling.
Spændende og komplekse problemstillinger, der næppe gør en dag med data kedelig!
Kontoret, du vil blive en del af, beskæftiger pt. 22 medarbejdere, hvoraf syv arbejder med datarelaterede opgaver, og resten arbejder med økonomirelaterede opgaver og er brugere af BI.