bogholder

opslået
kontakt
mie larsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
fredericia, syddanmark
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8887

kontaktinformationer

kontakt
Mie Larsen

jobbeskrivelse


Har du lyst til at arbejde i en virksomhed med fokus på grøn omstilling? Og har du motivation for at arbejde med mange forskelligartede opgaver inden for økonomi, regnskab og ordrebehandling? Så kunne nedenstående vel og mærke være noget for dig!

For vores kunde Emineral A/S i Fredericia søger Randstad en bogholder til en fast stilling.

Om Emineral

De centrale kraftvarmeværker leverer samlet hovedparten af al den kraftvarme, der bruges i Danmark. Disse kraftvarmeværker anvender kul eller biomasse til produktionen af elektricitet og fjernvarme og producerer derved forskellige typer aske. Emineral er datterselskab til de store energiselskaber og afsætter deres producerede asker til en lang række virksomheder. De er altså en nichevirksomhed med fokus på salg og kvalitetsovervågning af asker fra danske kraftvarmeværker – b.la. aske til betonproduktion og asfaltproduktion samt bioaske.

Om stillingen

Med reference til direktøren bliver du en del af et mindre team på 4 medarbejdere, hvor der sammen løftes i flok. Du bliver ansvarlig for fakturering og bogholderiet samt den daglige drift deromkring, hvorfor arbejdsopgaverne vil være alsidige. Der vil være mulighed for sparring ift. arbejdsopgaver både fra internt og eksternt. I rollen bliver du også en del af virksomhedens daglige drift og varetager sammen med dine kolleger ordremodtagelse og spørgsmål fra kunder, samt koordinering med transportører.

Dine primære arbejdsopgaver vil derfor være:
•Fakturering
•Bogføring af finans- og leverandørbilag
•Opfølgning på udestående fordringer
•Afstemninger
•Ordremodtagelse samt daglig kontakt til transportør
•Alment kontorarbejde, korrespondance og post

Du spiller desuden en rolle ved løbende forbedringer af systemer vedr. ordremodtagelse, transportadministration samt øvrige procedurer. Desuden hjælpes der til ved det daglige administrative arbejde og varetagelse af andres arbejdsopgaver i eventuelt fravær.

Din profil

Vi forestiller os, at du er uddannet og har praktisk bred erfaring inden for allround bogholderi/regnskab. Det væsentlige for at lykkes i denne stilling er dog, at du besidder personligt drive og engagement. Du skal have lysten og viljen til at drive og være ansvarlig for regnskabsopgaverne i kombination med opgaver som kundekontakt og ordrebehandling.

Du skal gerne have en god forståelse for IT og kunne forstå eller have viljen til at lære de regnskabsmæssige sammenhænge. Som person er du selvkørende, positiv og udadvendt og kan kommunikere på alle niveauer.

Derudover forestiller vi os følgende:
•Stort engagement og gåpåmod
•Stærk i Excel og evnen og lysten til at mestre nye systemer
•Serviceminded og godt humør
•Trives i en udadvendt og selvstændig rolle
•Systematisk og grundig
•Ansvarsbevidst og ærekær omkring dine opgaver

Der tilbydes

Du bliver en del af en virksomhed med medarbejdere, som sammen har en solid erfaring fra branchen. Teamet er et tæt og godt sammentømret team, som hjælper og sparrer med hinanden på kryds og tværs. Derudover bliver der også arrangeret sociale arrangementer, som alle medarbejdere deltager aktivt i.

I rollen vil du opleve stor fleksibilitet og frihed under ansvar, og der er ligeledes mulighed for hjemmearbejde og ”flextid”. Desuden tilbydes attraktive goder såsom kantineordning, internet, mobiltelefon, sundhedsforsikring og god pensionsordning.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøg

Lyder ovenstående som noget for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29293124.

Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.