business controller

opslået
kontakt
anne christine møller, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7931

kontaktinformationer

kontakt
Anne Christine Møller
telefonnummer
40 24 51 85
e-mail
annechristine.moller@randstad.dk

jobbeskrivelse


Hvis relationer i form af partnerskaber lyder spændende, og controlling på strategisk niveau er essentielt i dit arbejde, for at du får et kick i hverdagen, så er det måske dig, der skal med på holdet hos Visma e-conomic. Randstad søger på vegne af Visma e-conomic deres næste Business Controller, og du kan læse i nedenstående, om det er dig, vi leder efter!

Visma e-conomic er en virksomhed med ambitiøse vækstmål, som netop derfor har brug for en Business Controller til at styrke det nuværende Finance Team.

Du vil indgå i et solidt funderet team bestående af ti dygtige kolleger, som alle har en stor berøringsflade rundt i hele organisationen. Du vil få hovedansvaret for Visma Dinero og i den forbindelse være Finance Business Partner for flere medlemmer af den øverste ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

•Sikre månedlig korrekt rapportering og forecast
•Udarbejde budgetter, herunder en del arbejde med budgettering af omsætning
•Lave controlling af omkostninger
•Lave månedlig controlling af lønkørelser udarbejdet af Payroll
•Lave måneds- og årsafstemninger
•Være Finance Business Partner for medlemmer af den øverste ledelse
•Ad hoc-projekter

Du bliver en del af en fagligt stærk afdeling, hvor der er fokus på, at man hjælper hinanden og har det sjovt samtidigt. Det forventes, at du har en positiv indstilling til udfordringer – en indstilling, der i Visma fordrer kreativitet. På denne måde kan du sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne samt udførelsen af disse. Det kræver derfor også, at du kan arbejde selvstændigt, og at du som person er handlings- og løsningsorienteret – om end med et stærkt team og en manager i ryggen.

Din faglige og personlige profil:

Du kan tilbyde Visma e-conomic en eller flere af følgende kompetencer:
•Du er struktureret i din håndtering af opgaver og ser god service som en del af rollen som Finance Business Partner
•Du er kvalitetsbevidst uden at have en fastlåst tankegang omkring, hvordan alle former for opgaver løses
•Du har et positivt mindset og kan motivere og lære af dine kolleger
•Du er analytisk og kan gennemarbejde samt videreformidle informationer
•Du er vant til at strukturere din hverdag, således at hasteopgaver kan prioriteres
•Du er eventuelt uddannet cand.merc. eller HD(R) og har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling
•Du har eventuelt arbejdet i en SaaS-virksomhed tidligere eller har blot kendskab til, hvordan hjulene i sådan en butik drejer rundt

Visma e-conomic tilbyder dig:

•Gode personlige udviklingsmuligheder med masser af faglige udfordringer
•Brede rammer til at præge din egen arbejdsdag og de initiativer, du arbejder med
•En arbejdsplads med en flad struktur, en uformel omgangstone og fokus på trivsel
•Løn svarende til dine kvalifikationer
•Centralt beliggende arbejdsplads – tæt på Carlsberg St. og metro

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Christine Møller på tlf.: 40 24 51 85.

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 150.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT-gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas virksomheder i hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1.100 medarbejdere, og det er den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.