butikskonsulent til miele point, aarhus

opslået
kontakt
mie larsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7681

kontaktinformationer

kontakt
Mie Larsen

jobbeskrivelse


Den 1. august slår Miele dørene op til deres nye butik i hjertet af Aarhus C. Derfor søger Randstad dygtigt butikspersonale til faste stillinger.

Om Miele

Miele producerer og sælger hvidevarer af topkvalitet til både det private og professionelle segment, og Miele er kendt af brugere over hele verden. Det danske selskab Miele A/S, som beskæftiger ca. 200 medarbejdere, leverer et fuldt program af hvidevarer til det moderne hjem og erhvervskunder, og produkterne er kendt som markedets bedste.

Din profil

Du har en udadvendt personlighed og brænder for den gode kundeservice og salget. Du har erfaring med detailhandlen og kommer evt. fra en tilsvarende branche.
Du forstår, at den gode sælger ikke nødvendigvis er pågående men ser mere din rolle som rådgivende med det formål at sikre, at kunderne modtager den bedst mulige service.

Udover dette forestiller vi os følgende:
• Du er en dygtig kommunikator, der formår at spørge ind til kundernes behov
• Du har en interesse for produkterne og ynder at være ekspert inden for dit område
• Du er selvkørende og har let ved at holde dig selv i gang
• Du sætter en ære i at opnå butikkens opstillede mål, naturligvis i tæt samspil med dine kolleger og butikschefen

Arbejdsopgaver

Først og fremmest er din fornemmeste opgave at servicere kunderne. Du sikrer, at alle, der kommer ind i butikken, bliver modtaget både hjerteligt og professionelt.
Sammen med butikschefen og dine kolleger planlægger du dagen og de mål, I skal indfri samt lægger strategien for dette.
Du sørger for, at Mieles produkter altid fremstår bedst muligt, og sikrer, at butikken er ren og ryddelig.

Hvad vi tilbyder:

Som butiksassistent hos Miele vil du bl.a. opleve følgende:
• Et arbejde med en varieret hverdag
• En medarbejderorienteret kultur med gode ansættelsesforhold og et godt arbejdsmiljø
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• Dynamisk virksomheds- og ledelseskultur
• Muligheden for at markedsføre og arbejde med et førsteklasses mærke

Ansøg

Lyder dette som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mie larsen på tlf. 29293124.
Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.