change management specialist

opslået
kontakt
søren malle, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8834

kontaktinformationer

kontakt
Søren Malle

jobbeskrivelse


Vil du arbejde med change management og optimere workflowet på en arbejdsplads?
På vegne af APM Terminals søger vi en Change Management Specialist, som kan involvere kollegerne i de forandringer, der skal skabes for at optimere organisationen.

Jobbet


Din primære rolle som Change Management Specialist vil være at støtte ledelsen med alt, der relaterer sig til forandringsledelse. Dette gør du gennem kommunikation, men også via en grundig undersøgelse af, hvilke tiltag der skal til for at opnå forandringsmål.

Du hviler nok i din faglighed til at virke overbevisende og troværdig, når du involverer dine kolleger i optimeringer og forandringer.
Du bliver den drivende kraft, som udfordrer og hjælper lederne med at optimere arbejdsprocesserne i en strategisk effektiv retning, og du udvikler selv metoderne til at komme i mål med dem.

Det falder dig naturligt at danne nye netværk og derigennem sætte gang i nye tiltag. Du lykkes i opgaven, fordi du har evnen til at bevare overblikket og med din udadvendte tilgang formår at holde en løbende dialog.

APM Terminals tilbyder


Hos APM Terminals bliver du en del af en high-pace kultur med udfordrende og spændende arbejdsopgaver. Dette er ikke et kontorjob, hvor andre udfører arbejdet for dig. Du vil være at finde på sitet, hvor du er med til at gøre en forskel og forandre dine kollegaers mindset og arbejdsgange.

I din rolle som Change Management Specialist vil du være den drivende faktor bag en modernisering af virksomheden. Du vil være tovholder på processerne og være ansvarlig for at planlægge, undersøge, og vurdere fremtidige tiltag.

Den rette kandidat


Vi søger dig, som vil forandre og implementere arbejdsgange fra start til slut i en organisation, som er i gang med en transformation. Vi forestiller os, at du er selvstændig og ikke bange for at udfordre og coache alle teams i organisationen. Derudover har du en personlighed, som kan motivere, engagere og inspirere medarbejdere på alle niveauer.

Det er vigtigt, at du har et højt drive og evnen til at bryde barrierer trods modgang. Det er en styrke, hvis det falder dig naturligt at kommunikere med mange forskellige personligheder og jobfunktioner, både på havnen og på ledelsesgangen.

Derudover ser vi gerne, at du har:

• 3-5 års erfaring med enten LEAN-træning i en “continuous improvement”-rolle, eller erfaring fra en lederstilling i en LEAN-virksomhed
• Erfaring som projektleder
• Erfaring med ledelse og forandringsledelse
• En resultatorienteret og analytisk tilgang samt problemløsende evner
• Hands-on erfaring fra en virksomhed i transformation


Om APM Terminals


APM Terminals driver et af verdens mest omfattende havnenetværk. De har en unik position til at hjælpe både rederier og landside-kunder med at udvikle deres forretning og opnå bedre effektivitet, fleksibilitet og pålidelighed i forsyningskæden.

APM Terminals - Aarhus A/S er strategisk placeret ved Østersøen i Danmarks største havn og næststørste by, tæt på de vigtigste produktions- og industriområder i Vestdanmark. Terminalen har en dybvandskajplads på 15 meter og nem adgang til de andre hub- og feederhavne i regionen. Det er den eneste terminal i Danmark, der kan håndtere over 20.000 TEU-skibe.

Næste skridt


Søg stillingen ved at trykke på "ansøg nu". Du kan få yderligere information ved at kontakte Søren Malle på +45 25 56 10 33.
Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af APM Terminals. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.

Om Randstad


Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.