chief accountant

opslået
kontakt
carina smedegaard, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hobro, nordjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9525

kontaktinformationer

kontakt
Carina Smedegaard
telefonnummer
4880 8741
e-mail
carina.smedegaard@randstad.dk

jobbeskrivelse


Er du klar til at udvikle et bogholderi fra lokalt til globalt som en del af PowerCons internationalisering? Har du både evnen til at være hands-on på de daglige rutiner samt at udvikle og automatisere dem, samtidig med, at du sikrer en implementering af Finance-delen af et nyt ERP-system? Så er du måske PowerCons nye Chief Accountant.

om rollen

PowerCon står over for en markant globalisering af deres forretningsområde med fremtidig lokal tilstedeværelse i både Europa og USA. Det stiller nye krav til bogholderiet og den overordnede ledelsesrapportering. For at styrke bogholderiet søger Randstad nu på vegne af PowerCon en nøgleperson, der kan tage teten som Chief Accountant – i praksis være hands-on ansvarlig for bogholderiet – som ikke er bange for selv at arbejde med de daglige rutiner inden for finans, kreditor og debitor samt sikre indberetning til både danske og udenlandske myndigheder. PowerCons hovedkontor i Hadsund vil fra start udgøre dit arbejdssted, men i løbet af 2023 flytter virksomheden til Hobro, tæt på E45.

om opgaverne

Du vil som Chief Accountant få ansvaret for følgende områder:
• Bogføring, afstemninger og indberetninger samt debitor- og kreditorbogholderi
• Bogføring og opfølgning på rejseafregninger
• Løbende afstemning af kreditor-, debitor- og finansposteringer
• Indberetning, afstemning og bogføring af indenlandsk moms og afgifter
• Rapportering til udenlandsk momsrefusion i samarbejde med eksterne partnere
• Sikring af grundlaget for månedsregnskaber samt revisordokumentation til årsafslutning pr. 30/6
• Lønbehandling for timelønnede og funktionærer
• Optimering af arbejdsgange i økonomiafdelingen
• Superbruger inden for Finance & Controlling i nyt ERP-system
• Support til nuværende og kommende kollegaer i en fælles team-ånd

om dig

Du er omstillingsparat og klar på at implementere nye processer og forretningsgange, da PowerCon implementerer nyt ERP-system fra begyndelsen af 2023, og du dermed naturligt bliver superbrugeren inden for Finance & Controlling. Et kendskab til et Microsoft ERP-system vil derfor være en fordel.

Du kommer sikkert fra en lignende stilling, hvor du har siddet med ansvaret for et samlet bogholderi. Måske sidder du i dag som regnskabsansvarlig i en mindre virksomhed og er klar til nye udfordringer.

Endvidere forventer vi, at du:
• har suppleret dine praktiske erfaringer med relevant uddannelse og kurser og dermed er helt ajour med gældende praksis og lovgivning på dit fagområde
• er god til at formulere dig skriftligt på dansk og engelsk og har forståelse for de nordiske sprog samt gerne erfaring med tysk
• er åben for forandringer og trives i en afvekslende hverdag, der byder på komplicerede såvel som mere rutineprægede opgaver
• naturligt tager ejerskab for såvel opgaver som problemstillinger og trives med deadlines
• er dedikeret og klar på at give en ekstra hånd med, hvis det brænder på
• har styr på Excel og gerne også Microsofts ERP-systemer

hvorfor du skal søge

PowerCon tilbyder en fuldtidsstilling i en virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Omgangstonen er åben og uformel, og du bliver en del af en afdeling, som ud over økonomifunktionen også tæller People & Culture og IT-funktionen. Lønnen vil blive forhandlet jvf. dine kvalifikationer. Reference i stillingen er til Finance Manager + Head of Administration.

vil du med på holdet?

Du søger stillingen ved at trykke på "ansøg nu". Har du spørgsmål? Så kan du få yderligere information ved at kontakte rekrutteringskonsulent Carina Smedegaard på +45 4880 8741.
Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af PowerCon A/S. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt, da vi stopper med at indkalde kandidater, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

om powercon

PowerCon er en international, mellemstor dansk ingeniør- og produktionsvirksomhed, der er specialiseret i elektrisk strømkonvertering, især udvikling og produktion af elektriske konvertere. PowerCon blev grundlagt i 2009 med stærke bånd til den danske vindmølleindustri og fik tidligt succes med at forsyne vindmølleindustrien med sine strømkonverteringsløsninger.

PowerCon udvikler og producerer landstrømsanlæg globalt, så skibe i havn kan tilsluttes landstrøm, lukke maskinrummet ned og dermed blandt andet reducere CO2-udledningen. Dette gør PowerCon til en vigtig brik i den globale grønne omstilling. PowerCons landstrømsanlæg spænder fra 1 MVA op til 50 MVA, hvilket er Europas største, samt et endnu større anlæg i USA på 80 MVA. Samtidig er PowerCon også en vigtig og anerkendt leverandør af forskellige typer testudstyr til vindmølleindustrien.

Kerneproduktet er landstrømsanlæg, men delkomponenter som transformere, frekvensomformere og køling kan anvendes i mange andre sammenhænge i den store elektrificeringsbølge. Eksempelvis ladestandere til lastbiler, busser, ved elektrificering af togdriften samt i udviklingen af renewables. En stærk del af PowerCons DNA er innovation og R&D. Der udvikles løbende bedre løsninger. PowerCon er en stærk partner i udviklingsprojekter og i forbindelse med den grønne omstilling.

PowerCons 3300 m² fabrik har konstruktions- og montageområder, der er udstyret med portalkraner, kontorlokaler samt høj- og lavspændingsnetforbindelser, der gør det muligt at teste hele sortimentet af produkter og løsninger in-house, før de sendes ud i verden.

om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.