cts-tekniker

opslået
kontakt
jørn emil sørensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hobro, nordjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7348

kontaktinformationer

kontakt
Jørn Emil Sørensen

jobbeskrivelse


Trives du med at arbejde selvstændigt og selv være den primære person, der planlægger din arbejdsdag? Kan du godt lide at være en del af en virksomhed med højt til loftet, og hvor godt humør er i fokus? Hvis du kan nikke genkendende til de to første spørgsmål og er en erfaren CTS-tekniker, kan vi meget vel have dit næste job klar! For Unic Automatik søger vi en CTS-tekniker med el-teknisk baggrund til at påtage sig CTS/BMS-opgaver fra Århus til Aalborg!

Om jobbet

På vegne af Unic Automatik søger vi en CTS-tekniker, som er interesseret i at påtage sig en bred vifte af opgaver – med CTS/BMS som omdrejningspunkt. Du vil med udgangspunkt i dit hjem køre ud til de forskellige opgaver, og du planlægger selv, hvordan de bedst kan løses. Der vil selvfølgelig være noget sparring med den enkelte projektleder, men som udgangspunkt styrer du selv din hverdag.

Opgaverne hos Unic Automatik vil typisk være opdelt i projektarbejde og serviceopgaver, hvor Niagara 4-platformen er omdrejningspunktet. Derudover vil der også til tider være en opgave i at instruere de elektrikere, der er ude på en opgave sammen med dig.

I hovedpunkter vil opgaverne være:

• Udfærdige program og SCADA på dine opgaver i N4
• Opstarte og indregulere HVAC/BMS-installationer
• Til tider vil du skulle instruere eksterne håndværkere og kvalitetssikre deres arbejde samt indgå i projektafklaringsfasen
• I samarbejde med projektlederen planlægge de enkelte projekter og serviceopgaver

Om dig

For at passe ind i jobbet hos Unic Automatik er det vigtigt, at du er en selvstændig tekniker, som forstår helheden af de opgaver, du er på. Du formår at gennemskue de enkelte delelementer og kan se, hvordan de enkelte dele passer sammen i det store billede. Da Niagara 4 er hele omdrejningspunktet for dine opgaver, skal du naturligvis have erfaring med programmering heri, men om det er på Trend, Honeywell eller Tradium er ikke væsentligt.

Vi ser gerne den rigtige kandidat som en, der har følgende kvalifikationer:

• Du har en el-teknisk baggrund
• Du er proaktiv og kan selv styre din hverdag
• Du har erfaring med Niagara 4 og BMS/CTS-opgaver
• Muligvis bor du imellem Aarhus og Aalborg

Som person er det vigtigt, at du trives et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor humoren er en naturlig del af hverdagen. Der vil jævnligt være mulighed og lejlighed til at mødes med kollegaerne på hovedkontoret i Solbjerg.

Er du klar til at blive en del af en vækstvirksomhed, hvor du vil få kollegaer i verdensklasse?

Om Unic Automatik

Unic Automatik ApS beskæftiger sig med CTS/intelligent bygningsautomatik og er et certificeret Tridium, BA Systems- og Regin Systemhus.
I 2013 blev Unic Automatik etableret af et hold ildsjæle med mange års erfaring i branchen for bygningsautomatik. Målet var det samme, som det er i dag: Vi vil være kundernes foretrukne samarbejdspartnere i bygningsautomatik, både hvad angår projektering og servicering af CTS-, BMS- og IBI-systemer.
I dag består Unic Automatik af 14 mand. Virksomheden har hovedsæde i Solbjerg syd for Aarhus og en afdeling på Sjælland med teknikere, som arbejder i hele landet.

Vil du være en del af holdet?
Søg stillingen ved at trykke på "ansøg". Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Unic Automatik. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. For yderligere information om jobbet kan du kontakte Jørn Emil Stochholm Sørensen jorn.emil.sorensen@randstad.dk / 61 95 92 41.

Om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.