customer service assistant til moveero

opslået
kontakt
dorte poulsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
kolding, syddanmark
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8774

kontaktinformationer

kontakt
Dorte Poulsen

jobbeskrivelse


Trives du i en varieret arbejdsdag med højt aktivitetsniveau, hvor du har kunden i centrum?


Randstad A/S søger for vores kunde moveero, som er verdens førende producent af off-highway hjul, en ny kollega til Customer Service.
moveero har produktionsanlæg i Europa og Nordamerika, hvorfra de leverer til agro-, bygge-, industriel- og minedriftsindustrien, herunder til mange af de førende internationale OEM’er (originale produktfremstillere) inden for disse sektorer. Der er ca. 360 ansatte, og deres beliggenhed er tæt på Kolding og Lunderskov.

Stillingen

Du tilbydes et job i en afdeling med gode kollegaer og godt samarbejde, hvor man hjælper og støtter op om hinanden i en travl og spændende arbejdsdag med varierende opgaver og højt aktivitetsniveau. Der arbejdes samtidig tæt sammen med planlægning og produktionen.
Overordnet får du ansvaret for din egen portefølje af kunder. Det er vigtigt, at du tager ansvar for, at kunderne får leveret varerne til tiden. Endvidere skal du varetage:
- Ordrebehandling
- Løbende opdatering og opfølgning af leveringsplaner
- Spedition/booking af lastbiler/oprettelse af læsseplaner
- Opfølgning på speditører/fragtaftaler
- At der er en god kundetilfredshed

Om dig

Du er uddannet inden for kontor, logistik, spedition eller indkøb og har gerne flere års erfaring inden for Customer Service – især med kundehåndtering, logistikarbejde og koordinering. Det er samtidig vigtigt, at du:
- Er robust og kan holde flere bolde i luften ad gangen
- Er god til at overskue hele processer, samtidig med, at du skaber løsninger for vores kunder
- Behersker engelsk i skrift og tale, det er desuden en fordel, hvis du også behersker tysk i skrift og tale
- Har god IT-forståelse og et godt kendskab til Excel

Hos moveero bliver du tilbudt en stilling i en international koncern med kolleger og kunder i mange lande. Den daglige værdiskabelse vægtes højt, hvorfor teknologisk og praktisk indsigt skal gå hånd i hånd. De samarbejder på tværs af afdelingerne, hjælper hinanden og har et godt fællesskab. Et job med gode arbejdsforhold, udviklingsmuligheder samt bonus- og pensionsforhold.
moveero har en velfungerende personaleforening, der vægter højt at sikre virksomhedens stærke DNA i en over 100 år gammel virksomhed.

Interessret?

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du anbefales at ansøge snarest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorte Poulsen på 92921198.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.