digital transformation engineer

opslået
kontakt
mathias ostenfeldt madsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hobro, nordjylland
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8186

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Ostenfeldt Madsen
telefonnummer
23324290
e-mail
mathias.madsen@randstad.dk

jobbeskrivelse


På vegne af Dansk Salt A/S i Mariager søger Randstad en Digital Transformation Engineer til produktions- og office-IT som en del af Teknologi og Projekt-afdelingen.

Som Digital Transformation Engineer får du som en del af udviklingsorganisationen en helt central rolle i at sætte retningen for fremtidens IT og OT hos Dansk Salt. Du vil have ansvaret for at sikre en sammenhængende arkitektur imellem nye løsningskomponenter og eksisterende systemer. Dette omfatter løbende koordinering med centrale system- og arkitektureksperter samt løsningsudvikling og POC’er i samspil med interne og eksterne systemudviklere ved Dansk Salt.

En stor del af forbedringsprojekterne omhandler automatisering og digitalisering af processer, og derfor er udvikling af dette område et strategisk fokusområde for virksomheden. Med reference til Site Technology og Asset Manager skal du i tæt samarbejde med driftsorganisationen samt det centrale IT kompetence-team i Holland identificere, planlægge og gennemføre arkitektur- og digitaliseringsopgaver, som sikrer øget driftsstabilitet, automatisering og IT-sikkerhed.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

- Site ankerpunkt for det samlede IT-landskab
- Implementering af netværksarkitektur for både forretning og produktion
- Udvikling og vedligeholdelse af sitets cyber security samt ajurføring af firewalls
- Tilpasning af produktionsnetværk ift. SRO, MES og enterprise-niveau
- Fremtidssikring af vidensplatform for produktions-IT
- Server og data storage-arkitektur
- Udvikling af løsninger for såvel forretnings- og produktions-IT, som understøtter digitalisering
- Indgåelse i tværgående samarbejder omkring digitaliseringsprojekter såsom ”Digital-Twin” samt styring og regulering via driftskontrolsystemet.
- Sparring med de forskellige løsningseksperter og superbrugere

Om dig:

Du har flere års erfaring med IT-arkitektur og -digitalisering, gerne fra en produktionsvirksomhed. Du brænder for at sætte din faglige viden og erfaringer i spil i en varieret hverdag med alsidige udfordringer. Du har en faglig relevant uddannelsesmæssig baggrund såsom datalog, IT-ingeniør eller lignende.

Som person er du struktureret og metodisk og formår at udnytte dette på de dage, hvor der er travlt og et væld af forskellige opgaver. Du har en naturlig gennemslagskraft, der sætter dig i stand til at skabe resultater gennem egne og andres indsatser. Samtidig formår du med diplomati at balancere forskellige interesser og interessenter internt og eksternt.

Du kommunikerer tydeligt og naturligt på alle niveauer i organisationen og praktiserer synlighed og vedholdenhed, ligesom du følger op på igangsatte initiativer. Endelig evner du at skabe operationelle resultater uden at miste fokus på den strategiske retning.
Du behersker engelsk såvel skriftligt som mundtligt.

Vi glæder os til at høre fra dig:

Randstad varetager denne rekruttering på vegne af Dansk Salt A/S.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mathias O. Madsen på tlf: +45 23 32 42 90.
Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning, eller ring gerne for en uformel drøftelse af opgaver, indhold og forventninger. Ansøgninger og samtaler behandles og afholdes løbende.

Om Dansk Salt A/S

Dansk Salt A/S producerer vakuumsalt til brug i den kemiske industri, til videre forarbejdning til fødevarer samt i farmaceutiske applikationer. Virksomheden har en dyb forsyningskæde, som strækker sig fra indvinding af salt i undergrunden til inddampning og distribution af det færdige produkt. Der er derfor mange forskelligartede processer på virksomheden, som vedrører bl.a. miljø, kemi, sikkerhed, energi og produktion.

Om Randstad:

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.