distriktschef til nordjylland

opslået
kontakt
mathias ostenfeldt madsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6928

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Ostenfeldt Madsen
telefonnummer
23324290
e-mail
mathias.madsen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Vil du være med til at forsætte væksten hos en af landets største fødevareleverandører?
Er du sælger, der motiveres af at levere høj kvalitet og service til dine kunder? Og har du både erfaring med og lyst til lederskab samt salg af fødevarer? Hørkram søger lige nu en ny distriktschef til distrikt Nordjylland.

Du tiltræder i en professionelt ledet virksomhed, der vækster, og som har et velkendt og velrenommeret brand i markedet. Du vil indgå i Hørkrams jyske salgsteam bestående af 15 erfarne salgskonsulenter. Dit ansvarsområde omfatter ledelsen af det samlede eksterne salg af Hørkrams sortiment i Nordjylland, hvor kunderne primært er større private storkøkkener, restauranter og caféer samt offentlige kunder. Du vil indgå i en veletableret salgsafdeling og vil kunne tilbyde dine kunder en særdeles høj leveringssikkerhed, et meget bredt varesortiment samt en professionaliseret og attraktiv indkøbsplatform. Ligeledes vil du være med til at sikre, at salgsteamet udvider kundebasen og udbreder konceptet med Hørkram som kundens totalleverandør.


Dine ansvarsområder vil også omfatte:


• Lede, planlægge, udvikle og følge op på eget salgsteam
• Lægge budget og udarbejde handlingsplaner for salgsteamet i distriktet
• Foretage opsøgende salg på potentielle nøglekunder samt bearbejdning og salgsarbejde over for vigtige nuværende kunder.
• Udarbejde skriftlige aftaler, støtte konsulenterne heri samt medvirke ved udarbejdelsen af licitationer
• Planlægge salgsinitiativer og konkurrencer for salgsteamet, evt. i samarbejde med industrien
• Deltage i planlægningen af firmaets messer samt kundearrangementer i både Aarhus og Sorø

Vi forestiller os, at du:

• Har erfaring som sælger og en vis ledererfaring
• Har erfaring og interesse for fødevarer og mad
• Har kendskab til IT samt forståelse for vigtigheden af datadisciplin i det daglige arbejde.
• Er vant til at opstille, opnå og arbejde med KPI’er
• Er udpræget ekstrovert og er dygtig kommunikativt.


Om Hørkram


Hørkram Foodservice A/S er landsdækkende totalleverandør til foodservicemarkedet og er en af de tre største cateringgrossister i Danmark. Hørkram har mere end 50 års erfaring som grossistleverandør til foodservicemarkedet og råder over et meget alsidigt sortiment med mere end 32.000 unikke varenumre.
Hørkram servicerer kunder i hele Danmark, og kundefundamentet spænder bredt – lige fra den lokale bager til alle typer af offentlige institutioner, fra store og små virksomheder til restauranter og caféer i alle størrelser.


Om randstad


Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.