driftsleder

opslået
kontakt
maja blokager, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
skjern, midtjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
10011

kontaktinformationer

kontakt
Maja Blokager
telefonnummer
+45 44 12 17 49
e-mail
maja.blokager@randstad.dk

jobbeskrivelse


Vil du være med til at sikre spildevandsafledningen for mere end 20.000 ejendomme? Kan du se dig selv sikre varmeforsyningen til en af kommunens største turistattraktioner? Og har du samtidig lyst til at trykprøve dine kompetencer inden for både pumpestationer og personaleledelse?

Så læs med her!

om jobbet

Som driftsleder i Ringkøbing-Skjern Forsynings pumpeafdeling har du det overordnede
ansvar for den daglige ledelse af 6 medarbejdere og planlægningen af drift og vedligehold på pumpestationerne. Som en del af jobbet har du også det overordnede ansvar for driften af et mindre varmeværk, der leverer varme til Lalandia Søndervig.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Beregning af tryk og flowforhold til pumpestationer og trykforøgere
- Daglig ledelse af 6 medarbejdere
- Ansvar for fjernvarmeværkets drift
- Dimensionering af nye anlæg og løbende udskiftning af eksisterende anlæg
- Sikring af overholdelse af budgetter og økonomi
- Håndtering af udbud på nye pumpestationer
- Samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder også leverandører
- Deltagelse på morgenmødet kl. 7.00 på kontoret

Hos Ringkøbing-Skjern Forsyning lægges der vægt på personligt engagement, ansvarlighed og ejerskab i alt, hvad de foretager sig. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor kolleger sparrer på tværs med hinanden.
Dette vil du også opleve, når du i tæt samarbejde med de øvrige driftsledere og forsyningschefen finder de bedste løsninger på de driftsudfordringer, der opstår, og I sammen sikrer en stabil drift.


om dig

Du trives i en organisation, hvor der er højt til loftet og godt sammenhold blandt kollegerne.
Vi forestiller os, at du har gode samarbejdsevner, som kommer både dine kollegaer, medarbejdere og borgerne til gode.

Derudover har du et godt kendskab til pumpeteknik og vedligeholdelses- og driftssikkerhed. Det er essentielt for at sikre, at I får skiftet de rette komponenter på pumpestationerne, så de kan fungere godt i hele deres levetid. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med drift af varmepumper eller varmeværker.


ansøgning og kontakt

Vil du vide mere? Giv konsulent Maja Blokager et kald på 44 12 17 49. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi inviterer løbende til samtale.


om ringkøbing-skjern forsyning

Ringkøbing-Skjern Forsyning er Ringkøbing-Skjern Kommunes multiforsyningsvirksomhed. Deres forretningsområder er vand, spildevand og gadelys, herunder forsyning af vand til 22.000 forbrugere i primært den vestlige, nordlige og sydlige del af kommunen. Udover dette har Ringkøbing-Skjern Forsyning driftsaftaler med private vandværker og sikrer afledning af spildevand for 20.000 ejendomme i hele kommunen.


om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.