el-teknisk projektleder

opslået
kontakt
mads alexandersen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aalborg, nordjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8100

kontaktinformationer

kontakt
Mads Alexandersen
telefonnummer
92 92 05 04

jobbeskrivelse


Til en stilling hos Carsoe søger Randstad el-tekniske projektledere – pragmatiske og kvalitetsfokuseret tovholdere.


Det går fortsat godt hos Carsoe, hvilket afspejles i stigende efterspørgsel og ordretilgang. Derfor søger de el-tekniske projektledere, der får det fulde ansvar for projektledelse af den el- og styringsmæssige del af onboard procesudstyr til fiskeri. I stillingen er dine primære samarbejdspartnere alle interne Carsoe-afdelinger samt værft og underleverandører. Du refererer til projektchefen, som i dagligdagen også vil være en loyal og yderst kompetent sparringspartner.

Om jobbet:

I rollen som el-teknisk projektleder er du med i hele værdikæden fra support i den afklarende salgsfase til at sikre, at alle el-tekniske projektressourcer overholder aftalte deadlines, kravspecifikationer, kvalitet og økonomi. Et væsentligt element er ligeledes at udvise ejerskab og agere rollemodel i praktisering af den aftalte projektstruktur.

Som el-teknisk projektleder får du ansvaret for at drive flere projekter ad gangen, som kan have op til 1,5 års gennemløbstid:
•Support i afklarende salgsfase.
•Opstart/afklare projekt i samarbejde med overordnet projektleder.
•Udarbejde datagrundlag og designspecifikationer på de el- og styringsmæssige delprojekter inkl. ressourceforbrug og specifikation af leveringstid
•Drive projektet internt som eksternt med underleverandør og kunder
•Projektindkøb – specifikt til projektet
•Projektøkonomi
•Koordination, kommunikation og opfølgning under produktion, installation og idriftsættelse
•Dokumentation; interface dokumentation, kvalitetskrav og standarder ift. kundernes og de lovgivningsmæssige krav samt FAT og SAT.
•30-40 rejsedage årligt i Europa

For at få succes i jobbet skal du i tæt samarbejde med interessenter og kollegaer bredt i organisationen sikre velgennemførte projekter i henhold til Carsoes projektmodel, der er præget af struktur og pertentlighed, og det skal ske i en udadvendt, ordentlig, åben og ærlig dialog. Yderligere skal det være en naturlighed at tænke økonomi og optimering ind i projekterne.

Din faglige profil:

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være maskinmester, el-ingeniør, el-installatør eller lignende, og har du 2-5 års erfaring med projektgennemførsel og/eller el-teknisk projektering inden for automation kombineret med PLC-kendskab, er det et stærkt udgangspunkt.

Som person er du:
•Kvalitetsbevidst i alt, hvad du gør
•Struktureret
•Evner mange bolde i luften og at sikre, at opgaverne bliver afsluttet
•Foretrækker at arbejde med frihed under ansvar
•Detaljeorienteret
•Fleksibel og handlekraftig
•Omstillingsparat

Derudover skal du være empatisk og robust, uden at du går på kompromis med kvalitet og struktur.

Du tilbydes:

I rollen som el-teknisk projektleder får du en nøgleposition i en virksomhed præget af udvikling og vækst samt spændende tekniske løsninger – tilpasset og udviklet til stærke internationale kunder. Du bliver del af en organisation, hvor der er kort vej fra tanke til handling, og hvor ledelsen er meget tæt på og en del af hverdagen. Derudover bliver du en del af et godt arbejdsmiljø, hvor der er en god familiær stemning, og hvor virksomheden har stort fokus på trivsel og arbejdsglæde.

Er du nysgerrig på at høre mere om jobbet?

Du er velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mads S. Alexandersen 92 92 05 04 eller chefkonsulent Anne Christine Møller på tlf. 40 24 51 85, hvis du vil vide mere om jobbet.

Ansøgningsfrist:

Vi har brug for dig snarest, så send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Carsoe

Carsoes succes er baseret på deres DNA. De er en partner for deres kunder og bruger deres viden og erfaring til at skabe den bedste løsning til hvert projekt. Carsoe er stolte over at være en del af en verdensførende virksomhed, og de arbejder hver dag hårdt på at bevise sig selv gennem løsninger af høj kvalitet. De er grundlagt i den danske tradition for håndværk, og deres udstyr er håndlavet i henhold til deres strenge danske kvalitetsstandard.
Carsoe er en international virksomhed med hovedkontor i Aalborg. De udvikler og producerer maskiner og løsninger til fødevarebearbejdning for kunder i hele verden. Deres udstyr fremstilles i rustfrit stål, og de producerer både standardiserede stand-alone produkter og komplette kundetilpassede løsninger.

Udover hovedkontoret i Aalborg har de også kolleger i Norge, England og USA, og de er i alt ca. 350 medarbejdere fordelt på hele værdikæden fra salg til konstruktion, produktion, installation, service og meget mere. I Carsoe er tonen direkte og energiniveauet højt, og agilitet ligger naturligt til dem. Deres kultur er præget af et positivt mindset, hvor kunden er i fokus, og hvor de hurtigt lærer af de fejl, der laves – og undgår dem i fremtiden.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.