el-teknisk projektleder

opslået
kontakt
søren malle, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
taastrup, hovedstaden
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7813

kontaktinformationer

kontakt
Søren Malle

jobbeskrivelse


Vil du være med til at udvikle projektafdelingen i en virksomhed med fokus på grøn omstilling? Kan du træffe beslutninger i pressede situationer, og lægger du samtidig stor vægt på kvalitet i projekter?
Nu har du muligheden for at sætte dit præg på opgaverne ved DELPRO Taastrup.

Om jobbet


Som den nye projektleder består dit arbejde i planlægning af værktøj og ressourcer, budgettering, udførsel, dokumentation og afslutning af primært højspændingsprojekter, men også projekter relateret til elforsyningsanlæg. Projekterne er af forskellig varighed, og du vil have ansvaret for 1-2 projekter ad gangen samt ansvaret for pladsen.

Du vil indgå i et meget erfarent hold, hvor loyalitet, faglig stolthed og frihed er kendetegnende.
Du vil være involveret i projekterne fra tilbudsfasen eller overtage projekter fra tilbudsafdelingen eller egen initiering af projekter i direkte samarbejde med kunden, og du skal derfor kunne planlægge forud for gennemførsel af projekter. Projektlederen står for supervision i forbindelse med gennemførsel af projekter og løbende opfølgning i forhold til økonomi og færdiggørelsesgrad. Du får mulighed for stor indflydelse på dine egne og teamets arbejdsopgaver og for at udvikle dig fagligt.

Derudover har du som projektleder ansvaret for:

• Indsamling af nødvendig dokumentation i projektforløbet
• Løbende faktureringer iht. betalingsplan og tilbudslister
• Afslutning, herunder afleveringsforretninger, dokumentation og intern såvel som ekstern økonomisk afslutning.
• Kalkulering af mindre projekter og opgaver på igangværende projekter og villig til at medkalkulere på større opgaver
• Planlægning af mandskab – herunder vikarer og enkeltmandsfirmaer

Om dig


Du har en relevant elektrisk eller teknisk uddannelse som el-installatør eller maskinmester. Derudover har du erfaring fra lignende stilling i elforsyningsvirksomhed eller el-entreprenørvirksomhed, men projektlederfaring er ikke et krav. Du er selvstændig og i stand til selv at drive projekter. Du har en god økonomisk indsigt og kan overholde budgetter. Da du hver dag har kontakt med mange forskellige mennesker, er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner. Som person er du samarbejdsorienteret og er god til at uddelegere opgaver. Du trives i et miljø, hvor du har mange bolde i luften. Desuden har du en struktureret tilgang til dine opgaver, og du går ikke på kompromis med kvaliteten.

Om DELPRO


DELPRO blev grundlagt i år 2000 og er landsdækkende med hovedkontor placeret i Vamdrup ved Kolding. Dertil kommer yderligere 3 afdelinger placeret rundt om i Danmark samt datterselskaber i England og Polen. Selskabet beskæftiger ca. 175 ansatte.
DELPRO prioriterer et godt arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, vidensdeling og fællesskab og har en flad struktur med en uformel omgangstone.

Vil du med på holdet?


Søg stillingen ved at trykke på "ansøg nu". Du kan få yderligere information ved at kontakte Randstad på +45 8612 9588/soren.malle@randstad.dk. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af DELPRO. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Da vi går ind i en sommerferieperiode, behandles ansøgninger først fra uge 31.

Om Randstad


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.