finance manager

opslået
kontakt
steffen paaske christensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
brøndby, hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9145

kontaktinformationer

kontakt
Steffen Paaske Christensen
telefonnummer
25 97 44 29
e-mail
steffen.christensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Randstad søger på vegne af DHL Freight A/S i Brøndby en Finance Manager. Kan du se dig selv i en stilling, hvor du får ansvaret for en regnskabs- og økonomiafdeling med 10 dygtige medarbejdere, hvor der er fokus på udvikling og optimering. I en international virksomhed med mange muligheder og en stærk kultur, så er denne stilling noget for dig.

stillingsbeskrivelse

I stillingen som Finance Manager får du ledelsesansvaret for en velfungerende og ambitiøs økonomiafdeling med høj arbejdsglæde. Du får en central rolle, hvor du bliver del af ledelsen og kan sætte dit eget præg på virksomhedens økonomi- og regnskabsafdeling. Du vil være med til bygge stærke processer og optimere afdelingens drift, i samarbejde med dit team. Som leder får du muligheden for at bygge videre på en kultur, hvor der er højt til loftet og medarbejderne bliver hørt.
Du bliver i denne stilling del af en spændende og ambitiøs udvikling, hvor der løbende vil være flere større projekter. Herunder ligger et ERP-implementeringsprojekt, hvor du vil være en del implementeringsgruppen. Du vil referere direkte til virksomhedens CFO, som sikrer korte beslutningsprocesser og gode muligheder for sparring. Der udvides samtidig på samarbejdet med virksomhedens group funktion, hvilket giver flere muligheder for faglig udvikling.

Overordnet ansvar for:
- Ledelse af økonomiafdeling & bogholderi
- Regnskabsaflæggelse
- Interne kontroller & analyser
- Budgetplanlægning & forecast
- Årsregnskab
Foruden det danske team på otte medarbejdere, på kontoret i Brøndby, får du også ansvaret for et outsourcing team på to i Indien.

din profil

Som person trives du i en lederrolle, hvor du er med til at sætte retningen for afdelingen. Du er god til at sætte klare mål og sikre vejen dertil gennem stærke processer. Hertil har du en solid økonomi- og regnskabsforståelse, som du gerne deler gennem sparring med ledere og medarbejdere. Du har en interesse i udviklingen af medarbejdere og forstår at skabe de bedste betingelser for trivsel.

Erfaringer:
- Ledelseserfaring
- Økonomi Baggrund fx Finance Manager, Controller eller revisor
- Excel på højt niveau
- Oracle og Power BI vil være en fordel

Herudover har du gode kommunikationsevner i skrift og tale, da du både har interne og eksterne stakeholders i Danmark og udlandet.

du tilbydes

Der tilbydes en spændende og udviklende stilling, i en international virksomhed. Du får gode karrieremuligheder, både i Danmark og udlandet. Med fokus på medarbejdertrivsel er der i DHL en god og sund kultur, både på lokationen og i organisationen generelt. Du får en central rolle, hvor du får muligheden for at påvirke den fortsatte udvikling i DHL Freight Ligeledes tilbydes der fleksible forhold og mulighed for hjemmearbejde.

søg stillingen

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Steffen Paaske Christensen på tlf. 25 97 44 29 (ferie fra 15. juli til 8. august). Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Er du nysgerrig på at høre mere, så søg stillingen her, og vedhæft gerne en ansøgning sammen med dit CV. Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Derfor opfordrer vi til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via linket “ansøg nu”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.