group controller til peter bodum a/s i humlebæk

opslået
kontakt
lone clark, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
humlebæk, hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6661

kontaktinformationer

kontakt
Lone Clark
telefonnummer
30173415

jobbeskrivelse


Er du en dygtig controller, som elsker at sætte sig ind i nye områder? Er du struktureret, ambitiøs og proaktiv?

På vegne af Peter Bodum A/S i Humlebæk søger vi nu en Group Controller.
Du bliver en del af et kompetent team på tre personer, som blandt andet har ansvaret for at udarbejde analyser samt controlling af koncernens selskaber fordelt over 15 lande. Man sidder også med i ”maskinrummet” og genererer data, laver beregninger, rapporter osv.
Du vil i dagligdagen have en stor kontaktflade til kollegaer i udlandet, hvor du vil fungere som sparringspartner for regnskabscheferne. Du vil løbende rejse til f.eks. Portugal, hvor virksomheden har fabrikker samt administrationen.

Om Bodum:

Bodum designer, udvikler, producerer og sælger produkter inden for kitchenware. Bodum er et verdenskendt brand med moderselskab i Schweiz og ejes af familien Bodum. Koncernen har selskaber i Europa, USA, Asien og Australien. Peter Bodum A/S dækker alt salg i Skandinavien. Selskabet er ligeledes shared service center og varetager mange af koncernens opgaver indenfor IT, bogføring og Group Finance.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

• Udarbejdelse af månedsregnskab
• Controlling og månedsrapportering for koncernselskabet
• Rapportering og udarbejdelse af ekstern årsrapport
• Analyser og ledelsesrapportering
• Sparringspartner i forhold til forretningen
• Optimering af processer og procedurer
• Ad hoc

Om dig:

Du trives i en familieejet virksomhed, hvor der ikke er langt til beslutningstagerne. Du skal kunne se dig selv være med til at udvikle og drive den fortsatte vækst i Peter Bodum A/S. Du har muligvis en baggrund fra revision og brænder for controlling. Du har en struktureret tilgang til opgaverne og er nysgerrig på at sætte dig ind i nye. Du er ambitiøs og tager ansvar for dine opgaver. Du har øje for procesoptimering og omkostningseffektivisering og er god til at gribe bolden i forskellige sammenhænge. Du er struktureret og kvalitetsbevidst i din tilgang til opgaverne og god til at prioritere. Du bidrager med et godt humør og positivitet til afdelingen og er god til at skabe langvarige relationer.

Faglige kvalifikationer:

• Du er uddannet cand.merc., HD-R eller lignende og har min. 3 års erfaring som controller
• Du er superbruger i Excel og rutineret bruger af ERP-systemer
• Du har erfaring med BI og konsolideringsværktøjer
• Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Du tilbydes:

Du bliver en del af en international virksomhed i vækst, hvor der er et godt sammenhold kollegaerne imellem. Du får et udfordrende og afvekslende job med initiativrige og kompetente kollegaer, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og selvstændigt prioritere din hverdag. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke baseret på dine kvalifikationer.

Rekrutteringsprocessen:

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lone Clark på 30173415.

Om Randstad:

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.