head of marketing & communications

opslået
kontakt
mathias ostenfeldt madsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
odense, syddanmark
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7472

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Ostenfeldt Madsen
telefonnummer
23324290
e-mail
mathias.madsen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Ser du kommunikation og marketing som en helhed, og kan du omsætte vores mange ambitiøse projekter til interessante historier? Har du lyst til at sætte retningen for den samlede strategiske marketingsindsats og udføre den i samarbejde med vores dygtige Product Managers? Samtidig med at du driver en effektiv afdeling! Så er denne indflydelsesrige rolle i en udviklende virksomhed måske lige noget for dig!

RelateIT er et konsulenthus, der gemmer på masser af spændende historier og arbejder på mange ambitiøse projekter. De har derfor brug for dig, der har en naturlig evne til at grave de gode historier frem og formidle disse på den helt rigtige måde, og på de rigtige platforme. RelateIT har en række forretningsområder og lokationer, hvor du får en særlig opgave i at understøtte de ansvarlige Managers og/eller Directors i udarbejdelsen af respektive marketingsplaner og Go-to-Market strategier, herunder at samle alle planer til en helhed for virksomheden. Derudover skal du være en støtte i hverdagen for direktionen på både et operationelt og strategisk niveau.
Du får altså en nøgleposition, der byder på masser af både marketing, kommunikative og administrative udfordringer. Hertil følger også et stort individuelt ansvar med mulighed for at påvirke udviklingen i RelateIT. Du får desuden ansvaret for to assistenter og en studiemedarbejder, der refererer direkte til dig. Selvom du har et team til at hjælpe dig med at udføre de mange forskellige opgaver, er det vigtigt, at du også selv smøger ærmerne op og løser opgaverne. RelateIT har masser af kollegaer, der finder på gode ideer og nye projekter, så det er meget vigtigt, at du også er god til at få krydset opgaverne af på to-do listen. Denne brede rolle har dermed både et kommercielt, operationelt og ledelsesmæssigt aspekt, hvilket sikrer dig et alsidigt job.

Din arbejdsplads bliver på deres kontor i hjertet af Odense eller på kontoret i Herlev, men du vil indimellem have arbejdsdage på alle vores kontorer.

Dine hovedopgaver:

- Overordnet ansvarlig for virksomhedens marketing- og kommunikationsplan samt udarbejdelsen heraf
- Udvikle og vedligeholde marketingmateriale i samarbejde med respektive Managers og/eller Directors
- Drive marketing kampagner fra ide til lancering og evaluering
- Intern kommunikation via deres intranet, inklusiv vedligehold og videreudvikling af intranettet
- Planlægge, udarbejde og vedligeholde indhold på sociale medier og vores website
- Planlægge og forberede materiale til eksterne seminarer og konferencer
- Eksterne nyheder og pressearbejde
- Opdatering af diverse dokumenter såsom skabeloner, projekthåndbøger, osv.
- Deltage i ledermøder og udarbejde beslutningsreferater
- Deltage i projektgrupper i forbindelse med større projekter som f.eks. åbning af nye kontorer og forretningsområder

Vores forventninger til dig

- Du har en relevant kandidatuddannelse eller lignende uddannelse inden for marketing og kommunikation
- Du har brancheerfaring fra IT branchen og gerne fra IT konsulent branchen
- Du har min. 3-5 års erfaring fra en marketing- kommunikationsstilling med lignende arbejdsopgaver
- Du kan skrive godt, og har 100% styr på din grammatik
- Du er IT-hjemmevant - også i Indesign, Photoshop og gerne Illustrator
- Kendskab til Wordpress og SharePoint er en fordel
- Flydende i skriftligt og mundtligt dansk, og engelsk på højt niveau
- Ledelseserfaring, både direkte personaleledelse samt ledelse i en matrix organisation

Dig som person

Du har et strategisk og operationelt talent for marketing og kommunikation, en fundamental interesse indenfor områderne i kombination med IT branchen, og kan samtidig lide at udføre administrative opgaver. Samtidig sætter du en ære i at overholde deadlines uden at du lader din sans for detaljer stå i baggrunden. Da du får ansvar for dine egne arbejdsopgaver, er det vigtigt, at du kan lide at arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage initiativ eller udfordre status quo. Du kan godt lide at have en hverdag, hvor ikke alle dine dage er ens. Det forventes, at det falder dig naturligt at give en ekstra hånd med i travle perioder. Denne fleksibilitet går naturligvis begge veje.

Om RelateIT

RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 115 medarbejdere, og vi har en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har vi travlt, men vi arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig og til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi holder løbende sociale arrangementer eller slutter ugen af med en lille fredagsbar. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.