hr-koordinator

opslået
kontakt
stine bomberg, randstad danmark
jobtype
vikariat
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
vikariat
referencenummer
9660

kontaktinformationer

kontakt
Stine Bomberg

jobbeskrivelse


Brænder du for HR, og kan du se dig selv i en rolle, hvor mennesket er i centrum for din daglige arbejdsgang? Og ønsker du at kickstarte din HR-karriere? Så er der måske dig, vi leder efter.

For vores kunde M2 Film i Aarhus søger Randstad en HR-koordinator til et vikariat på ca. 3 måneder.

om m2 film

M2 Film er Danmarks førende leverandør af reklamefilm og branded content til alle platforme. De lever og ånder for effektiv storytelling, der skaber resultater.

Deres interne faciliteter dækker al kreativ udvikling, filmproduktion, animation og postproduktion. Hos M2 Film får man det hele under ét tag. Det betyder en optimering af budgettet og en effektiv produktion.

om stillingen

I stillingen vil du fungere som den eneste HR-funktion i Aarhus. Du vil dog få et tæt samarbejde med administrationen og lønbogholderiet, da mange arbejdsopgaver krydser over hinanden.

Jobbet er alsidigt, hvor du som HR-konsulent er med til at drive forskellige processer i samspil med teamet.

Dine arbejdsopgaver vil b.la. være:

•Udfærdigelse af kontrakter ud fra eksisterende skabeloner
•Koordinering ift. on-/offboarding (madordning, IT, arbejdsplads)
•Assistance til rekruttering (lave jobopslag, lægge stillingsopslag op, besvare ansøgninger, sende afslag), evt. medvirke til samtaler, alt afhængigt af profil og erfaring
•Refusionssøgning
•Videregivelse af data til lønkørsel
•Ajourføring af personalearkivet
•Understøttelse af arbejdet med APV
•Opdatering af personalehåndbog efter behov
•Udarbejdelse af barselsplaner
•Evt. til-/framelding af pensionsordning

Derudover er stillingen også i høj grad en servicefunktion, hvor det forventes, at du kan være behjælpelig ved spørgsmål fra medarbejderne omkring lønsedler, ferie m.m.

din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, dog forestiller vi os, at du kommer med ca. 1-2 års erfaring fra en lignende rolle. Du har gerne erfaring med kontakter, HR-administration og kendskab til overenskomster.

I denne funktion er det afgørende, at du har mod på at arbejde i en selvstændig rolle, da du er den eneste HR-funktion. Det er derfor essentielt, at du som person er synlig over for medarbejderne og opsøgende på eventuelle spørgsmål. Du er serviceminded, struktureret og detaljeorienteret, samtidig med at du er udadvendt og har et godt humør.

Da enkelte medarbejdere, kunder og gæster i huset kan være engelsktalende, er det også essentielt, at du kan begå dig på engelsk.

der tilbydes

I stillingen bliver du en del af en ung og dynamisk arbejdskultur, hvor arbejdsmiljøet er præget af kreativitet. Der afholdes ofte arrangementer såsom fredagsbar, og der er generelt fokus på hygge i hverdagen.

Opstart ønskes snarest, og stillingen er af en varighed på omkring 3 måneder. Der er tale om et vikariat på 37 timer ugentligt, hvor der dog er mulighed for fleksibilitet.

ansøg

Lyder ovenstående som noget for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Stine Bomberg på tlf. 25 97 08 13.

Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.