hr- og uddannelsesansvarlig

opslået
kontakt
steffen paaske christensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9492

kontaktinformationer

kontakt
Steffen Paaske Christensen
telefonnummer
25 97 44 29
e-mail
steffen.christensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Interesserer du dig for uddannelse og kompetenceudvikling? Og drømmer du om en fleksibel stilling, hvor du har frie rammer til at opbygge et uddannelsesakademi? Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling som HR- og uddannelsesansvarlig i Dansk Revision.

beskrivelse

Som HR- og uddannelsesansvarlig bliver du en del af sekretariatet på Dansk Revisions hovedkontor i København, der består af 10 medarbejdere. Du vil komme til at indgå i et fagligt miljø med høje ambitioner og en stor medarbejdertilfredshed, og hvor der er stor fokus på fleksibilitet.

stillingen

Som HR- og uddannelsesansvarlig bliver det din rolle at etablere Dansk Revisions Akademi; et akademi, som på sigt skal tilbyde uddannelser til alle faggrupper i Dansk Revision lige fra assistenten til partneren. Som HR- og uddannelsesansvarlig hos Dansk Revision vil du blive ansvarlig for udvikling af Dansk Revisions interne uddannelsespolitik i tæt samarbejde med vores medlemsvirksomheder samt udvikling og afholdelse af kurser for alle faggrupper.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Etablering af Dansk Revisions Akademi, hvilket indebærer udvikling af den interne uddannelsespolitik,
- udvikling af kurser til de forskellige faggrupper samt afholdelse af kurserne i samarbejde med Dansk Revisions medlemmer og eksterne leverandører
- Internt salg af kurserne til medarbejderne i organisationen
- Facilitering af et netværk

kompetencer

I denne rolle er det afgørende, at du har mod på at arbejde i en selvstændig rolle og er komfortabel med at begå dig på alle niveauer i organisationen.

Som person besidder du naturligt drive og kan lide at tænke i kreative baner. Derudover falder det dig naturligt med en positiv, hjælpsom og proaktiv tilgang til dine kolleger og arbejdsopgaver.

Ydermere har du:
- En relevant videregående uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau
- 3-5 års relevant erfaring

du tilbydes

Du tilbydes en spændende stilling, hvor du kommer til at stå i spidsen for søsætningen af Dansk Revisions Akademi. Du får mulighed for at opbygge akademiet på egen hånd og derefter opleve det komme ud at leve i organisationen.

Stillingen indebærer stor frihed og et stort ansvarsområde, og mange relationer og interessenter. Du vil på sigt kunne være med til at forme, udvikle og udvide din rolle i organisationen.

Slutteligt tilbydes du en stilling i et godt socialt miljø, hvor der er stor fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid.

om dansk revision

Dansk Revisions store styrke er engagerede og dygtige medarbejdere, og målet er derfor at tiltrække og fastholde medarbejdere og tilbyde dem attraktive karrierer. Dansk Revision lægger stor vægt på, at arbejdet, både fagligt og socialt, er levende og inspirerende.

Dansk Revision har over 450 partnere og medarbejdere fordelt på 29 kontorer, heraf 11 på Sjælland, 15 i Jylland, ét på Fyn og to i Grønland. Partnerne er ejere af de enkelte revisionskontorer, og dermed drager de fordel af både deres lokale forankring samt deres kendskab til det lokale erhvervsliv og af samarbejdet mellem fagligt kompetente ejere og medarbejdere.

ansøg og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Steffen Paaske Christensen på tlf. 25 97 44 29. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.