indkøber

opslået
kontakt
steffen paaske christensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7347

kontaktinformationer

kontakt
Steffen Paaske Christensen
telefonnummer
25 97 44 29
e-mail
steffen.christensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Beskrivelse

Randstad søger lige nu en indkøber for vores kunde BIBS, der er på en international vækstrejse og derfor søger en indkøber, som skal være med til at sikre den fremtidige indkøbsstrategi. Du vil blive en del af en mindre virksomhed i stor vækst, hvor du vil referere direkte til ledelsen samt have tæt sparring med Supply Chain Manager.

Om jobbet

I rollen som indkøber får du en bred vifte af arbejdsopgaver, og du vil fra det nye kontor i Københavns Nordhavn få stor indflydelse på BIBS’ håndtering af indkøbsprocessen. Da stillingen er nyoprettet, bliver opgaven at få skabt overblik over spend, at få etableret en decideret indkøbsproces og få skabt overblikket over de forskellige indkøbsbehov internt i organisationen. Indkøb af dele til sutterne er naturligvis den største opgave, men der er også indkøb af emballage samt indkøb af råvarer/færdigvarer af nye kategorier. Da du bliver den første medarbejder i Indkøb, vil du få ansvaret for at udarbejde BIBS’ indkøbsstrategi samt eksekvere og implementere denne. Det er derfor vigtigt, at ansvar motiverer dig, og at du ser de muligheder, der er for forbedringer.

Arbejdsopgaver:
- Direkte indkøb og indirekte indkøb
- Danne et overblik over lager og produktsortiment
- Bidrage til udvikling af nye produkters prisbestemmelse
- Håndtere ordrer og leverandører
- Sørge for den interne logistik og sikre, at halvfabrikataene kommer frem til Litauen
- Udarbejde indkøbsstrategi, lægge og drive denne plan

Herudover vil du blive ansvarlig for lageradministrationen, hvor du skal skabe et overblik over lager- og produktsortimentet samt fastsætte lagerniveauer. Et succeskriterie vil være, at der er et naturligt flow i varelageret, og man aldrig er ’out of stock’. Samtidig kommer du til at stå for den interne logistik, heriblandt koordinering af produktionen, ved blandt andet at sikre, at halvfabrikata ankommer til BIBS’ interne faciliteter.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring med direkte indkøb og er vant til selvstændigt at drive denne rolle. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en anden produktions- eller designvirksomhed med egen produktion, men det er ikke et krav. Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har erfaring med logistik og kender til bl.a. Incoterms, shippingfirmaer, fragtdokumenter m.m. Herudover har du en faglig interesse i optimering og effektivisering af de nuværende processer.

Andre kvalifikationer:
- Du snakker dansk og engelsk på et professionelt niveau
- Du har kendskab til internt indkøb

Personprofil

Du er den fødte igangsætter og trives i et miljø, som konstant er i bevægelse. Du er selvstændig og er ikke bange for at kaste dig ud i nye projekter. Du er åben, smilende og hjælpsom af natur og finder glæde i det kollegiale sammenhold. Som en del af en iværksættervirksomhed skal man være omstillingsparat og klar på en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne nemt kan ændre sig løbende. Til gengæld bliver du en del af en meget tilgivende organisation, hvor man handler og hellere ser fremdrift end at have en ’nul fejl’-kultur. Du arbejder struktureret med dine opgaver og har et godt overblik, som du formår at omsætte i en travl hverdag.

Om BIBS

BIBS er en dansk producent af produkter til børne- og babysegmentet. Virksomhedens produktion er beliggende i Hillerød. BIBS relancerede sit brand i 2015 og er herefter blevet et kendt produkt mange steder i verden – også kendt som ’Instagram Sutten’. I forbindelse med relanceringen har BIBS lanceret en række nye produkter, og BIBS forventer at lancere en række nye produktkategorier i løbet af 2021. Hvert eneste produkt er nøje designet, før det bliver en del af produktfamilien.
BIBS er en fleksibel organisation med højt til loftet, hvor der er plads til, at man kan realisere sit fulde potentiale. BIBS stiller høje krav til kvalitet og kreativitet i alt, hvad de foretager sig, hvilket er årsagen til, at BIBS kan fortsætte med at vækste trecifrede procenter.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.