it supporter til odense

opslået
kontakt
dorte poulsen, randstad danmark
jobtype
vikariat
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
odense, syddanmark
jobkategorier
IT
jobtype
vikariat
referencenummer
9002

kontaktinformationer

kontakt
Dorte Poulsen

jobbeskrivelse


Randstad søger for en af vores kunder, som er beliggende i udkanten af Odense, en ambitiøs 1. line supporter til at supportere interne kolleger.

Virksomheden beskæftiger sig med løsninger til hele bygningens livscyklus og er repræsenteret i hele Norden, og dine kommende kolleger vil derfor være fordelt rundt om i Norden. Du bliver en del af et engageret mindre team, men får en bred kontaktflade til dine kompetente kolleger i hele virksomheden.

For virksomheden er det vigtigt, at deres nye medarbejder har et ønske om at udvikle sig i takt med stillingen, og man skal derfor se stillingen som et første skridt i karrieren.
Stillingen er som vikaransættelse på et år med mulighed for forlængelse og fastansættelse.

Om jobbet


Du bliver first point of contact for dine kolleger, når de har brug for support til it – både software og hardware. Din dagligdag er derfor præget af, at du taler i telefon, men også besvarer mails, der kommer til dig løbende. Opgavekompleksiteten vil variere, og der vil også være perioder i løbet af dagen, hvor du tager dig af administrative opgaver.

Om dig


Du er selvkørende og kan tage selvstændige beslutninger i løbet af dagen. Vi forestiller os, at du har tidligere erfaring med 1. line support eller kommer fra en stilling, hvor du har ydet kundeservice over telefonen – meget gerne inden for it – eller du har erfaring med at arbejde med it. Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde og godt kollegaskab vægtes højt.
Din uddannelse er ikke afgørende. Du kan f.eks. være it-supporter, men relevant erfaring vægtes lige så højt.
Da du bliver en del af en international virksomhed, er det forventet, at du kommunikerer lige så godt på engelsk som på dansk.

rekrutteringsprocessen


Hvis du kan se dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pousen på 92921198.

om Randstad


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.