key account manager

opslået
kontakt
martin fisker, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7899

kontaktinformationer

kontakt
Martin Fisker
telefonnummer
+45 2597 3516
e-mail
martin.fisker@randstad.dk

jobbeskrivelse


Key Account Manager

Vi søger dig, der brænder for at sælge, og som motiveres af at udvikle en eksisterende kundeportefølje. Du får hos Denver A/S en selvstændig rolle, hvor du som key account manager får en unik mulighed for at præge virksomhedens udvikling i forhold til vækst. Du bliver en del af en professionel og resultatorienteret virksomhed med et godt internt sammenhold og med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Om stillingen
Hos Denver A/S får du en nøglerolle, hvor du med reference til virksomhedens ejer skal udvikle, opbygge og drive salget af private label-produkter indenfor elektronik/gaming til nationale og internationale detailkæder, elektronikkæder, varehuse, supermarkeder og hypermarkeder. Du overtager en del af virksomheden eksisterende kundeportefølje, hvor du præsenterer produkterne og dermed øger kendskabsgraden til produktporteføljen, ligesom du, med udgangspunkt i den feedback du får fra kunderne, bidrager til udviklingen af produktsortimentet.

Du har udgangspunkt fra virksomhedens kontor i Søften og kan forvente ca. 4-5 overnatninger om måneden når du besøger salgs- og distributionsnetværket. Derudover kan der være mulighed for at deltage i messer i f.eks. Berlin, Hong-Kong/Kina eller Las Vegas.
Det er et selvstændigt job med mulighed for at skabe betydelige resultater på virksomhedens og egne vegne. For den rette kandidat er de økonomiske muligheder tilsvarende store.

Kompetencer og erfaringer

Du stortrives i en dynamisk og handlingsorienteret virksomhed med et højt aktivitetsniveau. Du er målrettet, initiativrig og du arbejder energisk, vedholdende og resultatorienteret. Du er ambitiøs, handlekraftig og du er kendetegnet af din troværdighed, imødekommenhed og din evne til at arbejde løsningsorienteret, selvstændigt og proaktivt.
Højst sandsynligt kommer du med en kommerciel uddannelse og har min. 3-5 års erfaring fra en salgs-/KAM funktion indenfor non-food.

Du tilbydes

Der tilbydes en stilling, hvor du er med til at præge udviklingen i en vækstorienteret virksomhed. Du får en særdeles grundig oplæring, engagerede kollegaer og refererer til virksomhedens ejer. Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig gagepakke, som består af fast løn og resultatløn med attraktivt indtjeningspotentiale.

Om Denver

Denver A/S er en international virksomhed, der producerer en bred vifte af produkter under mærket Denver Electronics. Produktgruppen indeholder en lang række af moderne produkter lige fra audio, el-løbehjul til Smart Home produkter. Denver beskæftiger ca. 65 medarbejdere og leverer imponerende resultater år efter år. Virksomheden har hovedkontor i Søften ved Aarhus og datterselskaber i Tyskland, Holland og Spanien samt et bredt salgs- og distributionsnetværk i hele Europa.

Ansøgning og kontakt

Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Denver A/S. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sales manager Martin Fisker på +45 25 97 35 16. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Kolding, Aalborg og Aarhus