kreditorbogholder

opslået
kontakt
birgitte larsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
brønderslev, nordjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6050

kontaktinformationer

kontakt
Birgitte Larsen
telefonnummer
+45 3035 1571
ansøg nu

jobbeskrivelse


På vegne af vores samarbejdspartner AL-KO Ginge A/S, søger Randstad en kreditorbogholder til det skandinaviske hovedkontor i Brønderslev. Med reference til økonomichefen kommer du til at indgå i et team på to kolleger, hvor du får ansvaret for kreditorbogholderiet.

Ansvarsområder

• Daglig dialog med lagerchef omkring vareindgang, lagerlægning samt bogføring af leverandørfakturaer
• Daglig dialog med indkøbsafdeling, reservedelschef og teknisk chef med fokus på købsfakturaer og omkostningsfakturaer
• Daglig dialog med økonomichef omkring betalinger og afvigelser
• Fakturering og kreditoropfølgning
• Udarbejdelse af løn, både timelønnede og funktionærer med indberetning til dataløn
• Udarbejdelse af prisemaster til Sverige og Norge

Faglig stærk og udviklingsorienteret

Det forventes at du har en relevant uddannelse indenfor økonomi med 5-10 års erfaring fra en lignende stilling. Du har et naturligt flair for IT og har gode erfaringer med Microsoft Office, specielt Excel og Power Point. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SAP.

AL-KO Ginges målsætning er, at få digitaliseret de manuelle processer, hvilket stiller krav til, at du er udviklingsorienteret og har gode erfaringer med digitalisering. Du behersker engelsk og tysk på et højt niveau både skriftlig og mundtlig, derudover forstår du svensk og norsk.

Personligt er du dedikeret med fokus på detaljen. Du er proaktiv i din tilgang og har en naturlig nysgerrighed for udvikling, optimering og effektivisering. Da du kommer til at berøre mange fortrolige informationer, er det ligeledes vigtigt, at du er tillidsvækkende og besidder en høj ansvarlighed. Du bidrager med et godt humør og trives i en hverdag, hvor humor er en naturlighed.

Du tilbydes et selvstændigt job i en global virksomhed, som siden 1995 har været tysk ejet og i 2017 kunne de afholde 100 års jubilæum. AL-KO Ginge har et stærkt brand med mange kendte produkter og kontoret i Brønderslev er fokuseret på det skandinaviske marked.

Ansøgning og spørgsmål

Randstad håndterer rekrutteringsprocessen på vegne AL-KO Ginge A/S og du skal derfor sende din ansøgning via linket senest den 30. april 2019.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Birgitte Larsen +45 30 35 15 71.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Randstad er blandt de førende rekrutteringsbureauer i Danmark med afdelinger i København, Aarhus, Kolding, Aalborg og Esbjerg. Fra vores fem kontorer servicerer vores fagspecialiserede konsulenter en bred vifte af kunder med hele Randstads produktportefølje.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group og blev grundlagt i 1960 af Frits Goldschmeding. Siden da er vi vækstet mere end 30.000 medarbejdere, fordelt på 4.700 kontorer i 39 lande og repræsenterer mere end 90 procent af det globale marked for HR-løsninger. Med en omsætning i 2017 på € 23,4 mia. er Randstad en af verdens største HR-konsulentvirksomheder.