kunderådgiver til kundecenter

opslået
kontakt
julie engholt, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
ballerup, hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6178

kontaktinformationer

kontakt
Julie Engholt
telefonnummer
20376004
ansøg nu

jobbeskrivelse


Kunderådgiver til Kundecenter

Randstad søger på vegne af Tryg Garanti i Ballerup en rådgiver til deres Kundecenter. Du vil i stillingen indgå i et team hvor dine primære opgaver vil være at bistå med administrationen af små og store erhvervskunder. Så er du talstærk, går i detaljen med tingene og nyder du at have kundekontakt hver dag, så vil Tryg Garanti gerne have dig ombord i deres team af effektive rådgivere.

Om stillingen:

Som en del af Tryg Garantis kundecenter vil du indgå som administrativ medarbejder, hvor du skal have fokus på kvalitet og dag-til-dag ekspedition. Telefonerne er åbne for kunderne mellem kl. 8.30 og 16.00. Du skal kunne tage selvstændige beslutninger i det daglige indenfor etablerede rammer. Du skal forvente at blive udfordret i en, til tider, travl hverdag i en virksomhed med løbende forandringer
Du vil indgå i et team på 6 personer som bl.a. har ansvar for:
- Udstedelse og ændring af garantier, kontrakter og sikkerheder
- Telefonisk support til kunder, bl.a. i brugen af Tryg Garanti's internetløsning
- Håndtering af kreditforsikringsaftaler, indberetning af omsætning m.m.
- Fakturering af kunder, inkl. restanceopfølgning
- Løbende kvalitetssikring

Der er fokus på service i jobbet og du skal som person finde det vigtigt, altid at være fyldestgørende i den service du leverer til kunderne.

Din profil:

Du har erfaring fra en administrativ stilling, hvor du er vant til at håndtere erhvervskunder. Du er sandsynligvis ansat i den finansielle branche, eller måske i en entreprenørvirksomhed eller på et advokatkontor. Det vil være en fordel, hvis du har viden om garantistillelse, kendskab til administration af entrepriseaftaler eller andet, der berører forholdet mellem entreprenør og bygherre, men det er ikke et krav.
Du fremstår professionel i din kontakt med kunder og kan kommunikere på alle niveauer. Du behersker dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, og så er det vigtigt, at du er talstærk og kan din procentregning. Ligeledes finder du hurtigt ind til kernen i en problemstilling og er klar til at hjælpe Tryg Garanti's kunder i alle situationer.

Udover at være klar til at hjælpe kunden i alle situationer, skal du som person:
- Kunne tage ansvar
- Være konstruktiv tænkende
- Bidrage med en positiv indstilling
- Have et godt overblik
- Være struktureret og detaljeorienteret
- Have sans for prioritering af dine opgaver
- Være omhyggelig og effektiv i dit arbejde
- Dele Tryg Garantis opfattelse af, at det er kundens oplevelse som tæller.

Tryg Garanti tilbyder:

Du vil blive en vigtig del af et lille team, hvor alle agerer selvstændigt, men samtidig forstår, at de bedste resultater skabes i tæt samarbejde. Du vil få mulighed for faglig udvikling i et dynamisk miljø, hvor hverdagen er præget af en uformel og direkte tone. Denne hverdag tilbringer du med gode og erfarne kollegaer, der er klar til at dele ud af deres store viden.

Om virksomheden:

Tryg Garanti er specialister i garanti- og kreditforsikring og er blandt Nordens største med mere end 70 ansatte fordelt på syv lande. Tryg Garanti udsteder alle former for garantier indenfor bygge- og anlægsbranchen og den ordreproducerende industri. De udsteder også garantier overfor offentlige myndigheder, herunder EU-direktoratet. Dertil tilbyder deres kreditforsikringsteam whole-turnover dækninger for alle typer af virksomheder i Norden – også til eksportvirksomheder.

Du kan læse mere om Tryg Garanti på www.tryggaranti.dk

Kontakt:

Hvis stillingen har din interesse, ansøg venligst via denne side. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Julie Engholt på +45 2037 6004. Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor du anbefales at ansøge snarest.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 550.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med fire afdelinger fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.