kunderådgivere søges til yousee i aarhus

opslået
kontakt
kewin lindhardt hestkjær, randstad danmark
jobtype
faste stillinger
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
faste stillinger
referencenummer
5627

kontaktinformationer

kontakt
Kewin Lindhardt Hestkjær
telefonnummer
61959230
ansøg nu

jobbeskrivelse


Er du YouSees nye kunderådgiver

Randstad søger lige nu de allerbedste kunderådgivere til at yde support og kundeservice hos YouSee. Du vil telefonisk supportere, sælge og rådgive kunder, og sikre, at problemer bliver afhjulpet, løsninger bliver fundet, og at kunden har følt sig godt behandlet. Som kunderådgiver er du virksomhedens stemme udadtil og din indsats spiller en stor rolle for virksomhedens image og den gode kundeoplevelse.

YouSee kan tilbyde dig


Hos YouSee har du muligheden for en karriere i en stor virksomhed, hvor ansvar, performance og socialt samvær vægtes højt. YouSee tilbyder en spændende rolle i et udfordrende miljø, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hvor YouSee sætter en ære i at sikre både teamets og den enkeltes trivsel. Du kommer til at indgå i et stærkt og ambitiøst team, hvor du refererer til en Team Manager, der sammen med en coach sørger for en grundig træning samt udvikling af dine kompetencer.

I de første 4 uger af ansættelsen gennemfører du YouSees grunduddannelse og bliver lært op i deres systemer og produkter. Herefter kan du hjælpe kunderne med de mest gængse spørgsmål og problemstillinger. YouSee sikrer, at du løbende bliver uddannet, så du med tid får flere kompetencer og dermed kan besvare mere komplekse og flere forskelligartede opkald fra deres kunder. Du er selv med til at stykke din karriere sammen hos YouSee, afhængigt af dine interesser og dine styrker. I kundecenteret arbejder YouSee både med kundeservice, salg, teknisk support, regningsservice og fastholdelse.

Dine kvalifikationer


Det er ikke et krav, at du har siddet i en lignende stilling før, men erfaring fra andre stillinger indenfor service og salg er en fordel. Du er robust, mødestabil og klar på en omskiftelig hverdag med skiftende arbejdstider. YouSee søger en selvkørende profil, der stiler efter at forbedre og udvikler sig, og som tager ansvar for, at hele teamet når de opsatte mål og resultater.

For at være det perfekte match kan du nikke genkendende til følgende:


Jeg elsker at yde god service og går gerne skridtet videre for at opfylde kundens behov.
Jeg har teknisk flair og gode IT kundskaber. Mine kommunikative evner er i top, og jeg taler og skriver fejlfrit på dansk.
Jeg kan eller vil lære, at sælge over telefonen, og jeg trives i et konkurrencepræget miljø.
Jeg er en teamplayer med stort T og motiveres både af teamets og egne mål.
Jeg trives med at blive målt på min performance, herunder kundetilfredshed.

Praktiske oplysninger


Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit. Vagterne ligger i tidsrummet kl. 08.00 - 20.00 mandag til søndag inkl. helligdage. Du får arbejdsplads i Aarhus på Sletvej 30, 8310 Tranbjerg. YouSee tilbyder en fast timeløn + provision og en lang række medarbejderfordele. Af hensyn til intern uddannelse og oplæring er det ikke muligt at afvikle ferie i de første 3 måneder af ansættelsen.

Der vil være opstart den 5. november og vi kalder løbende til samtale.

Kontaktinfo

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Kewin Lindhardt Hestkjær på 6195 9230.
---

Om Randstad

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 20,7 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.