kvalitetschef

opslået
kontakt
niels junge, randstad danmark
jobtype
faste stillinger
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
assens, syddanmark
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
faste stillinger
referencenummer
5344

kontaktinformationer

kontakt
Niels Junge
telefonnummer
2332 4048
e-mail
niels.junge@randstad.dk
ansøg nu

jobbeskrivelse


Kvalitetschef/Specialist


På vegne af vores kunde BROEN i Assens søger Randstad en kvalitetschef med erfaring fra en producerende virksomhed. Brænder du for kvalitet- og miljøcertificering sikring i produktionsmiljø i ind og udland, så er det måske dig BROEN søger.

Hos BROEN i Assens er QA funktionen placeret som en del af Global Supply Chain organisationen, som i Danmark består af 10 medarbejdere samt den danske produktionsenhed. Som kvalitetschef bliver du ansvarlig for virksomhedens certificering på QA- og miljøområdet, og bliver den direkte sparringspartner til organisationerne i Danmark, Polen og USA på disse områder.

BROEN er certificeret i.h.t. kvalitetsstandarden ISO 9001 og miljøstandarden ISO 14001 og som Kvalitetschef får du ansvaret for at systembeskrivelser, processer og virkelighed stemmer overens.

Du skal være en stærk kommunikator der forstår at involvere dig i produktionen for at sikre kvalitet i processerne og der skal arbejdes hen imod ensrettede systemer i hele BROEN gruppen. Det betyder at du skal have gennemslagskraft og diplomati der resultere i at kvalitetsprocessen implementeres og vedligeholdes i en positiv stemning.

Det er altså en stor fordel hvis du har erfaring fra sammenlignelig område og har indgående kendskab til ISO 9001 samt som minimum kendskab til ISO 14001. man kan have fået disse kompetencer enten via uddannelse i kvalitet og miljø eller ved erfaring på området.

Forventet rejseaktivitet 20-30 dage pr. år.

Vi kan tilbyde:

• Et spændende job, der giver dig mulighed for at forme både din og BROENs fremtid
• Et job i en international udviklingsorienteret koncern med mange kontakter og gode karrieremuligheder
• En attraktiv løn afhængig af dine kvalifikationer
• Fleksibel arbejdstid samt pensions og sundhedsordning

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Niels Junge på telefon +45 23 32 40 48. mail: Niels.Junge@randstad.dk (ferie i uge 30-32).

Proces

Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af BROEN, og der vil blive afholdt samtaler løbende.

Ansøgningsfrist den 9-9-2018

Ansættelse per 1-11-2018.

Om BROEN

BROEN Group er en ledende international industrivirksomhed indenfor ventiler til fjernvarme, olie & gas, industri, VVS, energieffektivitet og flow control.

Virksomheden kendetegnes ved at være vækstorienteret og omsætter for ca. 700 mDKK, primært i Rusland, Europa, Kina og USA og har store og markante kunder inden for de enkelte forretningsområder. Ca. 80% af omsætningen er allerede international og BROEN Group har lagt en ambitiøs vækststrategi som yderligere vil styrke og accelerere markedspositionen i såvel eksisterende som nye markeder.

BROEN Group indgår i det børsnoterede hollandske Aalberts Industries, der med over 150 selskaber i 20 lande beskæftiger mere end 16.000 medarbejdere.

Om Randstad

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 7 afdelinger og inhouse lokationer fordelt over hele landet. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.