løn - og hr konsulent

opslået
kontakt
frank jensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
herning, midtjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7511

kontaktinformationer

kontakt
Frank Jensen
e-mail
frank.jensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


På vegne af en større markedsførende produktionsvirksomhed søger Randstad lige nu en løn- & HR-konsulent.
Virksomheden er beliggende i Herning-området.

Hvad vi tilbyder:


Hos vores kunde får du en spændende og afvekslende hverdag i et positivt og uformelt miljø, hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en national virksomhed i vækst, hvor du får en vigtig rolle i din afdeling samt stor indflydelse på din egen hverdag.

Arbejdsopgaver:


Du bliver en del af lønbogholderiet, og samtidig kommer du til at sidde med diverse HR-opgaver. Det betyder, at dine daglige opgaver bliver varierede og mangeartede. De vil dog hovedsageligt komme til at bestå af følgende:

-Lønafregning, inklusive tidsregistrering for timelønnede medarbejdere og funktionærer
-Afstemning af lønsystemet, finansregnskabet og e-indkomst
-Udarbejdelse af kontrakter og opsigelser
-Refusion i forbindelse med barsel, kursus, sygdom m.m.
-Kursustilmelding
-Fortolkning af overenskomster og lovgivning
-Indberetning og afregning til myndighederne
-Ad hoc-opgaver

Din profil:


Det forventes, at du har en regnskabsteknisk uddannelse samt erfaring med lønadministration – gerne fra en større virksomhed med flere afdelinger. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Lessor Time & Attendance og Payroll til Microsoft Dynamics Navision eller et tilsvarende lønafregningssystem.
Vi forestiller os også, at du har en interesse i og evt. erfaring med HR og har let ved at sætte dig ind i gældende lovgivninger og overenskomster.
Som person er du imødekommende, proaktiv og kendetegnet af dit store drive og gåpåmod. Du er jordnær, velovervejet og detaljeorienteret, og du har et godt overblik samt en motiverende og støttende tilgang til kollegaer.
Du er selvkørende og beslutningsdygtig, og du arbejder systematisk, struktureret og løsningsorienteret. Du sætter en ære i at overholde deadlines og levere kvalitet, ligesom du trives i et travlt miljø, hvor du er i stand til at følge op på tingene og håndtere flere opgaver ad gangen.

Rekrutteringsprocessen:


Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale, hvorfor du anbefales at ansøge snarest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Frank Jensen 27609954

Om Randstad:


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.
Lyder dette som noget for dig, så send din ansøgning og dit cv allerede i dag. Vi afholder løbende samtaler.