løn- og økonomiassistent

opslået
kontakt
frank jensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
horsens, midtjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8062

kontaktinformationer

kontakt
Frank Jensen
telefonnummer
27609954
e-mail
frank.jensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


For vores kunde DOVISTA beliggende i Horsens søger Randstad en løn- og økonomiassistent til en fast stilling.

Om DOVISTA

DOVISTA A/S er det aktive moderselskab for en stadigt voksende DOVISTA Gruppe med VELFAC og Rationel Vinduer som de mest kendte brands i Danmark. Gennem fælles synergi og unikke brands er det DOVISTA Gruppens mål at blive markedsledende i Europa inden for udvikling, salg og fremstilling af vinduer og døre. DOVISTA Gruppen består lige nu af en række individuelle brands, hvor sund organisk vækst er drivkraften i den fortsatte udvikling. DOVISTA A/S ejes af VKR Holding, der beskæftiger ca. 16.000 medarbejdere i mere end 40 lande

Arbejdsopgaver

DOVISTA er i kraftig vækst og har derfor brug for en dygtig medarbejder til at supportere det eksisterende team. Du vil blive tilknyttet deres danske finansafdeling, hvor du vil få ansvaret for korrekt løn til tiden til ca. 300 medarbejdere i Danmark (timelønnede og funktionær). Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med både dine kollegaer i økonomi samt det danske HR-team.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af følgende:
• Opgaver fra A-Z før, under og efter en lønkørsel
• Oprettelse af medarbejdere i EPOS og Wintid
• Søgning af lønrefusioner
• Overenskomstmæssig rådgivning og sparring (de bruger DI)
• Indberetninger til statistik
• Forberedelse af årsregnskab til revisorgennemgang
• Rejseafregninger
• Håndtering af firmabiler
• Ad hoc-analyser og -afstemninger

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling inden for løn og økonomi. Du evner at håndtere fortrolige data samt udføre alle de mange facetter i rollen.
Du vil blive en nøgleperson i samspillet mellem deres danske finans- og HR-afdeling, hvilket kræver en høj grad af selvstændighed og evne til at arbejde detaljeorienteret.

Du har lyst til at blive en del af et engageret team, og du er ikke bange for at udfordre arbejdsgange og processer og dermed også sætte dit eget præg på arbejdet.
Derudover vi det være en fordel, hvis du kommer med følgende:
-Godt grundlæggende kendskab til løn og økonomi
- Kendskab til detaljerne i overenskomsten (DI)
-Mestrer at håndtere fortrolige data
-God forståelse for systemer, hvor blandt andet kendskab til EPOS og Wintid er en fordel
-Erfaren bruger i Excel
-Arbejder selvstændigt og trives med driftsorienterede opgaver
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et engageret team, hvor hverdagen er drevet af humor, sparring og drive – som du vil blive en helt naturlig del af. På trods af travlhed er kommunikationen afslappet og uformel med fokus på læring, forbedring og støtte. Frihed under ansvar spiller en stor rolle i afdelingen, da det forventes, at man kan klare opgaverne og ellers spørger om hjælp. Finansafdelingen er en tværorganisatorisk afdeling, der med sin lokale tilstedeværelse og sit store engagement er en vigtig del af forretningens drift. Teamet, du bliver tilknyttet, supporterer i dagligdagen den danske organisation med høj, stabil service.

Ansøg

Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt, så hvis dette lyder som noget for dig, skal du ikke tøve med at sende din ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Frank Jensen på tlf. 27609954.

Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.