lønassistent til bauhaus

opslået
kontakt
frank jensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6740

kontaktinformationer

kontakt
Frank Jensen
telefonnummer
27609954
e-mail
frank.jensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Lønassistent til BAUHAUS

Er du en erfaren lønassistent, der arbejder systematisk og struktureret? Sætter du en ære i at levere god service, og kan du tilmed skabe og bevare overblikket i en travl hverdag med mange deadlines? Så har vi ved vores kunde Bauhaus et spændende job til dig i HR/Løn.

Som Bauhaus kommende Lønassistent skal du sammen med dine to kollegaer i lønafdelingen sikre en professionel håndtering af lønudbetalingen for BAUHAUS’ godt 1.600 medarbejdere. Du skal ligeledes være med til at sikre, at både ledere og medarbejdere får en god service og vejledning, når de kontakter afdelingen. Dette kan f.eks. være med spørgsmål til de lønmæssige procedurer, generel forståelse af lønsedlen, pension, helbredssikring mv. I afdelingen er der naturligt mange deadlines, og det bliver derfor også din opgave at være med til at sikre overholdelse af alle disse.

Jobbet

I jobbet som Lønassistent vil du få en hverdag fyldt med spændende udfordringer og opgaver af meget forskellig karakter. Dine opgaver vil bl.a. være at:

• Sikre udtræk fra Timeplan og vedligeholdelse af stamdata i Lessor
• Køre løn i Lessor
• Søge refusion (sygdom, barsel, løntilskud m.m.)
• Indberette pension og sundhedsordning
• Indberette og afstemme E-indkomst
• Afstemme diverse løn- og feriepengekonti
• Hensætte og flytte lønomkostninger
• Udarbejde ansættelseskontrakter
• Vedligeholde standardformularer
• Vejlede ledere ift. overenskomst og lovgivning

Om dig

Du brænder for dit fag og har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, systematisk og er detaljeorienteret. Derudover vægter du altid kvalitet og overholdelse af deadlines højt i din opgaveløsning – også når du har mange opgaver i gang samtidigt.

Som person er du en teamplayer og har en positiv tilgang til opgavehåndteringen og folk omkring dig generelt. Du er løsningsorienteret, fokuseret på det konstruktive samarbejde og besidder et stærkt servicegen. Det vil sige, at du helt naturligt har fokus på dine interne kunder.

Du har kendskab til HK Butiksoverenskomsten og Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service. Du er rutineret bruger af Office-pakken, og du har meget gerne kendskab til Lessor-4 og TimePlan.

BAUHAUS tilbyder faglige udfordringer og en dynamisk hverdag

Som Lønassistent i BAUHAUS kommer du til at arbejde i en international virksomhed i rivende udvikling. Du bliver en del af et kompetent og uhøjtideligt miljø, hvor de dagligt arbejder tæt sammen og sparrer både internt i afdelingen og på tværs i organisationen. Derudover tilbyder Bauhuas bl.a.:

• Løn efter kvalifikationer
• Pension og sundhedsforsikring
• God kantineordning
• Personale- og kunstforening
• Flere personalegoder som f.eks. personalerabat i alle vores varehuse samt adgang til mere end 2.800 rabataftaler via Visma Logbuy

om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter