maskiningeniør

opslået
kontakt
martin fisker, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
helsinge, hovedstaden
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7562

kontaktinformationer

kontakt
Martin Fisker
telefonnummer
25973516
e-mail
martin.fisker@randstad.dk

jobbeskrivelse


Maskiningeniør


På vegne af vores kunde Anticimex søger Randstad en maskiningeniør til en rolle med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af engineering-afdelingen på Anticimex Innovation Center. Teamet består af 7 ansatte. Afdelingen er kendetegnet ved, at der er højt til loftet og en uformel tone med plads til sjov.
Konkret vil du være med til at drive udviklingsprojekter gennem design, udvikling, samling af prototyper til indkøb af værktøj og indkøring. Du kommer således til at arbejde tæt sammen med produktionen om design og test af produktionsprocedurerne samt værktøjsmagerne, hvor du hjælper med udformningen af værktøjs- og samleprocedurer på slutprodukter.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver bestå af følgende:


- Oprette produktspecifikationer
- Udføre styrkeberegninger og tolerance stack-ups
- Deltage i DFMEA- og DVP-planlægnings- og testdesign
- Hjælpe med godkendelse og dokumentation af prototyper og FOT-dele
- Sørge for, at produktdokumentationen vedligeholdes og opdateres
- Vedligeholde produkter og udføre de relevante ændringer i forhold til engineering change management

Om dig:


Du er uddannet maskiningeniør, designingeniør eller lignende. Du har omkring 5 års relevant erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med mekanisk konstruktion. Har du derudover erfaring med konstruktion af motor/tandhjul samt plast vil det være et plus. Erfaring fra en produktionsvirksomhed er også en fordel.

Du vil blive tildelt et stort ansvar fra dag 1, og derfor er det vigtigt, at du trives med at tage ansvar og navigere efter deadlines. Endvidere kræver rollen, at du er omstillingsparat, da du kommer til at navigere i et tempofyldt miljø. For at blive en succes i rollen er det vigtigt, at du tager ejerskab for dine projekter og gør en dyd ud af at få dem godt i mål.

Om Anticimex


Anticimex er et internationalt servicefirma inden for skadedyrsbekæmpelse og fødevaresikkerhed og har i dag afdelinger i 18 lande, bl.a. Australien og New Zealand, Europa, Singapore og USA. I Danmark har Anticimex 3 afdelinger i hhv. Ishøj, Åbyhøj og Kolding. Anticimex tæller mere end 120 ansatte i Danmark – heraf 100 lokale skadedyrsteknikere. Anticimex beskriver sig selv som ”The modern pest control company”. Det betyder, at de gør op med årtiers vanetænkning og hele tiden søger at udvikle sig. På den måde lever de op til nutidens krav og forventninger. Det er grunden til, at de arbejder med forebyggende metoder, moderne teknologi og bæredygtige løsninger.

Vil du være en del af holdet?


Søg stillingen ved at trykke "ansøg". Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Anticimex. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. For yderligere information om jobbet kan du kontakte Sales Manager Martin Fisker på 25 97 35 16 eller martin.fisker@randstad.dk

Om Randstad


Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 38 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.