mechanical lead engineer til produktions teknologisk r&d afdeling ved eltronic

opslået
kontakt
jørn emil sørensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hedensted-løsning, midtjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6010

kontaktinformationer

kontakt
Jørn Emil Sørensen
telefonnummer
+45 6195 9241
e-mail
jorn.emil.sorensen@randstad.dk
ansøg nu

jobbeskrivelse


For Eltronic Production Technologies R&D leder vi efter en Mechanical Lead Engineer, som kan sikre en høj kvalitet af produktleverancen af produktionsudstyr og linjer, til den globale industri. Med udgangspunkt i din mekaniske erfaring, bliver du en nøglefigur i udformningen af disse produkter og en garant for kvaliteten af løsningerne.


Dine primære opgaver


Din primære funktion som Mechanical Lead Engineer, vil være at tilsikre den bedst mulige mekaniske løsning. Dette opnår du ved at forstå sammenspillet imellem de forskellige tekniske afdelinger i Eltronic og ved at bibeholde overblikket over opgaveløsningen.

Din hverdag vil være dynamisk, hvor en del af din tid vil blive brugt på at udvikle dine egne delområder af de mekaniske konstruktioner, mens den resterende tid vil blive brugt på at koordinere tværfagligt og tilsikre, at den bedst mulige løsning bliver fremlagt. En af de afdelinger, som du vil komme til at arbejde meget med, vil være automationsafdelingen, det vil derfor være en fordel med kendskab til dette område.

Med din brede berøringsflade og baggrund, bidrager du til at sikre, at projekterne overholder tid, kvalitet og økonomi. Du er en nøglespiller til at udvikle de rigtige mekaniske ideer og koncepter for kundernes produktionsfaciliteter.

Du vil komme til at referer direkte til R&D manager for produktions teknologi hos Eltronic og vil havde fast arbejdsplads i Eltronics hovedkvarter i Hedensted.

Hvem er du


• Du er uddannet maskiningeniør, produktionsteknolog eller har anden relevant teknisk uddannelse, gerne med håndværksmæssig baggrund.
• Du har mindst 4 års erfaring som mekanisk konstruktør af specialmaskiner.
• Du har du en bred mekanisk forståelse.
• Du har indsigt i forskellige fremstillingsprocesser og er i stand til at inddrage dette i designfasen.
• Du har gerne erfaring med robotløsninger eller andre automatiserede processer.
• Derudover er du rutineret bruger af CAD-værktøjer (gerne Inventor).
• Du behersker dansk og engelsk i skift og tale.

Som person arbejder du struktureret og er vedholdende, da projekterne kan være af længere varighed. Du er god til at lytte og kan forstå komplekse problemstillinger, som du løser med din praktiske tilgang.

Hvad tilbyder Eltronic


En yderst interessant stilling i en virksomhed, der bærer præg af udfordrende og spændende opgaver på tværs af mange brancher.

Eltronic sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.

Eltronic er en virksomhed i kraftig vækst, og der er derfor gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. De tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en hverdag sammen med nogle af landets dygtigste teknikere og fagfolk inden for mekanik, plc, el og meget andet.

Eltronic Wind Solutions udvikler alle former for udstyr til vindmøller. De har mange kendte, nationale som globale virksomheder inden for vindindustrien blandt deres kunder.

Eltronic Wind Solutions er en del af Eltronic A/S – et ingeniørfirma som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med Eltronics kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.

Vil du være en del af en spændende rejse?


Søg stillingen ved at trykke "ansøg". For yderligere information kontakt venligst Jørn Emil Stochholm Sørensen +45 6195 9241 eller Mathias Dahl Trankjær på telefon +45 2332 3138.
Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Eltronic Wind Solutions. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.

Om Randstad


Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 23,7 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.