mekaniker

opslået
kontakt
lotte kristoffersen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aalborg, nordjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
5955

kontaktinformationer

kontakt
Lotte Kristoffersen
telefonnummer
+45 2152 4828
ansøg nu

jobbeskrivelse


Randstad søger for vores samarbejdspartner Almas Park & Fritid A/S en mekaniker til værkstedet i Aalborg, hvor du kommer til at reparere og servicere el- og benzindrevne haveparkmaskiner og diamantværktøjer til betonindustrien. Almas Park & Fritid servicerer boligselskaber, privatkunder og byggemarkeder i Nord- og Midtjylland.

Du vil have din daglige gang på værkstedet, hvor der også er tilknyttet to andre mekanikere, samt fire udemontører. Med reference til værkføren, får du ansvar for at reparere og fejlsøge på maskiner fra bl.a. producenterne Stiga, Husqvarna, Stihl, Pellenc og Carat-tools. Du får også ansvar for at udfylde eget arbejdskort og til dels finde reservedele på eget reservedelslager.

Selvstændig og ansvarsbevidst mekaniker

Det forventes, at du er uddannet automekaniker og meget gerne erfaring med el og gerne rutineret i at arbejde med maskiner af forskellige typer og fabrikanter.

Du kan arbejde selvstændigt og effektivt, men hele tiden med fokus på kvalitet og sikkerhed. I samarbejde med dine kolleger bidrager du til et sikkert arbejdsmiljø og kan via din servicemindede personlighed, begå dig positivt blandt kunder.

Arbejdstiden er fleksibel men er som udgangspunkt mandag – torsdag kl. 7.30 – 16.00 og fredag kl. 7.30 – 14.15. I travle perioder er der behov for at du er fleksibel og klar på overarbejde.

Spændende og udfordrende arbejdsplads

Almas Park & Fritid tilbyder et spændende og selvstændigt job, i et inspirerende arbejdsmiljø med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder.

Du bliver en del af en uhøjtidelig organisation, hvor der i høj grad arbejdes med frihed under ansvar. Det er en virksomhed som vil være bedst i branchen og tilbyder derfor løbende kurser, som kan specialisere dig indenfor de forskellige produkter og mærker.

Læs mere om Almas Park & Fritids A/S på www.parkogfritd.dk

Ansøgning og spørgsmål

Randstad håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Almas Park og Fritid og du skal derfor sende din ansøgning via linket – alle ansøgninger vil løbende blive vurderet. Såfremt du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Randstad, konsulent Lotte Kristoffersen på tlf. +45 2152 4828. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens største udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande med over 4.400 afdelinger i Europa, Nord- og Sydamerika og Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med fire afdelinger fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.