operations lead

opslået
kontakt
mille maegaard-fast, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9024

kontaktinformationer

kontakt
Mille Maegaard-Fast
telefonnummer
+45 92 92 08 53
e-mail
mille.fast@randstad.dk

jobbeskrivelse


Er du en holdspiller, og vil du være med til at sikre driften i et ambitiøst Customer-Care-team i en bæredygtig virksomhed? Nyder du at inspirere og motivere dine kolleger, og evner du at rumme frustrationer med en god tilgang til at overkomme udfordringer?

På vegne af Clever søger Randstad en erfaren og taktisk Operations Lead til Customer-Care-teamet, der skal sikre den overordnede drift, så hverdagen hænger sammen for teamet i tæt samarbejde med de øvrige teammedlemmer. Du tilbydes både menneskelig og professionel udvikling i en flad, medledende organisation.

Du vil opleve, at Clever er mere som en organisme end som en organisation, og at alle medarbejdere arbejder for at nå samme fælles mål. Du vil ikke komme til at arbejde i en afdeling eller have en leder i traditionel forstand. I stedet vil du blive en del af et medledende team og derfra arbejde frit sammen på kryds og tværs i virksomheden med fokus på ærlighed og anerkendelse. Og så er der ikke langt fra tanke til handling i en bæredygtig organisation, der er på en vækstrejse med over 180 kolleger.

Clever ønsker at være den bedst mulige arbejdsplads for den enkelte medarbejder. Du vil komme til at arbejde i lækre omgivelser på Teglholmen, hvor du kan låne paddleboards og havkajakker, tage en løbetur med løbeklubben, hoppe med på tirsdagsyoga eller nyde en god cortado ved vores espressomaskine.

Om jobbet


Du vil få din daglige gang på Clevers veletablerede kontor i København, hvor du bliver en del af det medledende Clever-Customer-Care-team. Som driftsansvarlig evner du at løse komplekse problemstillinger og proaktivt foreslå nye tiltag samt optimeringer.

Primære opgaver:
- Tage ansvar for det samlede overblik over teamets opgaver, og sikre at disse udføres i overensstemmelse med teamets formål sammen med teamets medlemmer
- Inspirere og engagere teamets medlemmer
- Udvikle Customer-Care-teamet og få kolleger til at købe ind på nye tiltag
- Holde dig opdateret om, hvad der sker på tværs af Clever, som kunne have indflydelse på teamets hverdag med teamets formål og mål for øje
- Sidder med den koordinerende rolle og det overordnede ansvar for den daglige drift, men der vil også være rum til at være en del af driften - for at få følelse med hverdagen, kunderne og kollegerne

Din profil


Det ses gerne, at du kommer fra en kundesupporterende funktion, hvor du har erfaring med at være teamlead og har siddet med det overordnede opgaveansvar. Du skal desuden have evnen til at forudse behov og udfordringer. Du arbejder struktureret og kan samtidig bevare roen og overblikket i en travl og dynamisk hverdag også og især for andre.

Du trives som holdspiller, men tager gerne ansvar, kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at tage beslutninger. Du er nem at samarbejde med, er nærværende og hjælper altid en kollega, når der er behov for det. Du er antibureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100% i forhold til det aftalte.

Ansøg og kontakt


Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Clever. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mille Maegaard-Fast på tlf. +45 92 92 08 53 eller seniorkonsulent Mia Louise Valsbo på tlf. +45 29 29 09 84. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale. Ansøgningsfrist: 19. juli 2022. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Clever


Clever blev grundlagt i 2009 og har siden arbejdet på at forbedre tilgangen til og brugervenligheden af elbiler. I dag er Clever førende inden for opsætning og drift af offentlige ladestandere til elbiler i hele landet. Clever var de første i verden til at introducere ubegrænset opladning til en fast månedlig pris. Og virksomheden har været med til at skabe bæredygtig e-mobilitet på tværs af landegrænserne og forbinde de skandinaviske byer med fremtidens lynladestationer langs motorvejene.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.