product owner

opslået
kontakt
mathias madsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn k, hovedstaden
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
VAC-00052

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Madsen
telefonnummer
23324290
e-mail
mathias.madsen@randstad.dk

jobbeskrivelse

Kan du se dig selv i et dynamisk iværksættermiljø med en kultur, hvor den flade organisationsstruktur og fokus på nye idéer og processer samt en ”Try and Error”- mentalitet skaber fundamentet for udviklingen? Så er du måske Bilagscans nye Product Owner!

Preben Damgaard, Toke Kruse og Lars Seier har sammen skabt Bilagscan – en stærk scanningsmotor, som ved hjælp af kunstig intelligens og ny scanningsteknologi gør livet lettere og billigere for virksomheder, når de skal håndtere deres bilag. Virksomheden står over for en oprustning af teamet, og her vil du som Product Owner bidrage med et strategisk mindset i udviklingen af virksomhedens produkter.

kompetencer

Som Product Owner hos Bilagscan kommer du til at opnå en detaljeret forståelse for produktets opbygning, de dertilhørende underleverandører samt kunderne til Bilagscan. Med denne forståelse vil du skulle bidrage til at definere eksisterende og nye produkter samt videreformidle disse til teamet og kunderne. Med reference til virksomhedens CEO er det bl.a. din opgave at skabe det skarpeste produkt sammen med teamet af udviklere, og du vil derfor komme til at spille en stor rolle i Bilagscans fremtidige vækst.

På nuværende tidspunkt opstår der mange gode idéer i virksomheden, hvorfor det som Product Owner vil være din rolle at oversætte de gode idéer til produkttiltag, som hænger sammen med strategien.

Da Bilagscan ønsker at udvide deres forretning både produktmæssigt og geografisk, vil en af dine opgaver være at bidrage til at tænke virksomhedens strategi ind i produktet. I samarbejde med ledelsen vil du derfor bidrage til at oversætte virksomhedens strategi til et produkt-roadmap samt prioritere virksomhedens udviklingsprojekter.

Yderligere vil du have ansvar for:
  • Kvalitet af scanneren
  • Levering af kundespecifikke tiltag og dertilhørende deadlines
  • Kundetilfredshed ved produkter
  • kvalifikationer

    Du kommer muligvis allerede med en baggrund som Product Owner eller tilsvarende. Hvis du har arbejdet i en softwarevirksomhed, ses det som en fordel, men ikke et krav.

    Du formår at arbejde struktureret i forbindelse med at overholde deadlines og produktleverancer. Du har fokus på detaljen og kan videreformidle tekniske processer og løsninger til forretningen, kunderne og de eksterne samarbejdspartnere. Som person er du tillidsfuld, empatisk og udadvendt. Har du en lille iværksætter gemt i maven, så kommer du til at trives hos Bilagscan.

    Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende men det forventes, at du har en forståelse for IT og udvikling og er teknisk velfunderet.

    Ønsker du at blive en del af et hold, der omfavner gode idéer, har det sjovt og er dedikeret til at gøre en forskel? Så send din ansøgning allerede i dag! Vi modtager ansøgninger og CV'er både på engelsk og dansk.

    benefits

    Løn efter kvalifikationer

    yderligere information

    Samtaler vil blive afholdt løbende.

    Om Bilagscan:

    Både scanningsmotoren og Bilagscan's team er helt unik.

    Preben Damgaard, Toke Kruse og Lars Seier har sammen med syv talentfulde udviklere skabt en stærk scanningsmotor, som gør livet lettere for bogholdere, regnskabsprogrammer og software-partnere inden for workflow/EPR-systemer. Bilagscan gør håndtering af fysiske bilag 10 gange billigere, end det kan gøres ved manuel indtastning og traditionelle arbejdsgange.

    About Randstad

    Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.  I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.