project engineer

opslået
kontakt
jakob hove, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hadsund, nordjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8825

kontaktinformationer

kontakt
Jakob Hove
e-mail
jakob.hove@randstad.dk

jobbeskrivelse


Jobbeskrivelse

Kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk og handlingsorienteret organisation med gode muligheder for både faglig såvel som personlig udvikling?
Synes du, det er spændende at arbejde med projektstyring og optimering af processer? Og trives du med at kommunikere og sætte dig ind i processer?
Så er dette måske den rigtige mulighed for dig!

På vegne af Mariager Salt Specialties A/S søger Randstad en Project Engineer, der vil være med til at sikre den fortsatte succes og udvikling af produktionen og virksomheden.

Som afløser for den nuværende Asset Project Manager søges en erfaren projektingeniør, hvis ansvar bliver at lede faserne i de tekniske projekter iht. MSS-projektmodellen, fra idéfasen til projekterne er overleveret og godkendt til driften med fyldestgørende dokumentation.
Med reference til Technology & Optimization Manager, Nordic, vil du blive en del af en teknisk afdeling bestående af 11 erfarne og kompetente medarbejdere.
Den tekniske afdeling har ansvaret for gennemførsel af projekter, sikring af forebyggende vedligehold og teknisk service på udstyr samt optimering af produktionsudstyret med fokus på OEE.

Din profil

Du er formentlig uddannet ingeniør eller maskinmester og gerne med en faglig håndværksmæssig baggrund fra en ordreproducerende/procesorienteret virksomhed.
Som person er du ”hands on”-typen”, der tør bevæge dig ud på produktionsgulvet, du har nogle års erfaring med teknisk projektledelse, og du har lyst til at udfordre dig selv med nye og spændende opgaver. Du er en rutineret bruger af IT-baserede systemer, herunder MS Office og gerne SAP.

Du er struktureret og har en holistisk og forretningsmæssig tilgang til tingene, og du baserer dine argumenter og beslutninger på baggrund af faktuelle data. Du lægger vægt på kvalitet og resultater, og som projektleder er du vant til at tage ansvar for og styring af din handlinger. Da du i dit daglige arbejde vil få en bred kontaktflade til mange afdelinger internt i organisationen samt samarbejdspartnere uden for virksomheden, er det vigtigt, at du besidder gode samarbejdsegenskaber.

Sprogligt er du i stand til at kommunikere fejlfrit på dansk, og du begår dig flydende på engelsk (skrift + tale). Det vil være et plus, hvis du har kendskab til fransk, da der jævnligt er dialog med de franske ejere.

Dine ansvarsområder

I tæt samarbejde med de forskellige projektinteressenter vil din rolle og dit ansvar som projektingeniør være at varetage og styre projekter af forskellig karakterer. Projekterne kan spænde fra mindre forbedringsinitiativer over til større projekter i forbindelse med udskiftning/opgradering af maskinparken eller projektledelse af CAPEX-investerings- og udvidelsesprojekter.

Da virksomheden er en farma- og fødevaregodkendt producent, er kvalitet og sikkerhed i højsædet.

Du vil få en selvstændig hverdag med en høj grad af frihed under ansvar, og du bliver en del af et stærkt service- og udviklingsorienteret team. Du vil få en grundig oplæring og intern træning i vores administrative systemer samt i de opgaver og projekter, der venter dig.

Der tilbydes en konkurrencedygtig løn, der forhandles efter kvalifikationer, samt en attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring.
Endvidere gives der muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer i en stilling, hvor du har gode muligheder for at skabe dig en platform for din fortsatte karriereudvikling.

Om Mariager Salt Specialties A/S

Mariager Salt Specialties A/S i Mariager producerer omkring 300.000 tons salt årligt og er den eneste producent i Skandinavien. Du vil blive en del af en organisation med 70 dedikerede medarbejdere, der dagligt sikrer forsyning til globale lægemiddelkunder og den skandinaviske fødevareindustri i samarbejde med de franske ejere, Groupe Salins. Sitet i Mariager er blevet kendt for at gå forrest og løsningsorienteret afprøve nye muligheder, både ledelsesmæssigt og teknologisk. En position, der blev styrket i 2020, og som er vigtig for et "mindre site" i en stor koncern, og hvor det lokale samfundsarbejde har stor betydning for en bæredygtig forretningsudvikling.

Vil du med på holdet?

Søg stillingen ved at trykke på "ansøg nu". Du kan få yderligere information ved at kontakte Jakob Hove på +45 44 12 32 20. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Mariager Salt Specialties. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Vi gælder os til at høre fra dig, og vi behandler ansøgningerne løbende. Tiltrædelse gerne hurtigst muligt eller efter aftale,

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.