projektchef til arkil

opslået
kontakt
anne-mette davidsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
kolding, syddanmark
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7944

kontaktinformationer

kontakt
Anne-Mette Davidsen
telefonnummer
92921837
e-mail
anne-mette.davidsen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Randstad søger for Arkil en projektchef til anlægsafdelingen i Kolding. Du bliver som projektchef ansat i med reference til afdelingens ledelse. Som projektchef hos Arkil har du overordnede ansvar for en række projekter, hvor du vil have det tekniske, økonomiske, kvalitets- og tidsmæssige ansvar samt varetage ledelse af øvrige parter på projektet.
I Arkils anlægsafdeling i Kolding udføres mange forskellige projekter bl.a. inden for traditionelle anlægsopgaver som kloakering, kloakseparering og byggemodning, men også mere komplekse projekter i samarbejde med Arkils øvrige afdelinger og divisioner.

Dine ansvars- og arbejdsopgaver vil herunder indebærer:

• Daglig projektledelse herunder at have et økonomisk, kvalitets- og tidsmæssigt ansvar for gennemførelsen af projekterne
• Koordinering af interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder
• Koordinering og samarbejde med øvrige projektdeltagere
• Deltagelse i tilbudsfasen og projekteringsfasen for at opnå optimal pris og rigtige løsninger for kunden
• Sikring af overholdelse af kvalitet, miljø- og sikkerhedskravene
• Deltagelse i byggemøder, m.v.

Der vil i stillingen være et tæt samarbejde på tværs af afdelinger i Arkil, hvorfor du vil have en stor kontaktflade både internt og eksternt i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Stillingen kræver, at man kan arbejde selvstændigt, er i stand til at drive sin egen hverdag, og at man kan arbejde tæt sammen med både kunder og kolleger.

Kompetencer

Du har en relevant uddannelsesmæssigt baggrund og 5-10 års erfaring og stor viden om anlægsbranchen herunder projektleder/ styrings erfaring, ingeniør eller anden faglig baggrund. Du er forretningsorienteret og har styr på projektøkonomien. Du besidder et stærkt netværk og er god til at bygge relationer både internt og eksternt. Yderligere er du en dygtig leder, er i stand til at coache og vejlede andre og kan agere sparringspartner på tværs af organisationen.
Som person er du fascineret af spændende anlægsprojekter, du er løsningsorienteret, god til at samarbejde og lægger vægt på at levere kvalitet til tiden. Du er nem at samarbejde med, er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver. Yderligere har du et godt overblik, da du skal håndtere flere opgaver samtidigt, du er fleksibel, udadvendt og vedholdende.
Der er en stor grad af frihed i jobbet i en flad organisation med korte beslutningsveje. Arkil er en organisation, hvor man behandler hinanden, kunden og samarbejdspartnere ordentligt.

Du tilbydes

I rollen som projektchef får du et spændende og ansvarsfuldt job med både faglige og personlige udfordringer, med dygtige og engagerede kollegaer, der samarbejder i et professionelt miljø. Derudover får du mulighed for at sætte dit aftryk på anlægsprojekter i bl.a. Haderslev, Vejen, Fredericia og Trekantområdet.
Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søge stillingen og glæder os til at høre fra dig

Om Arkil

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder. Den er grundlagt i 1941 og har godt 2000 ansatte og en omsætning på cirka 3 milliarder i Danmark og udlandet. De udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Forsyningsvirksomheder, Kommuner, Regioner, Vejdirektoratet og BaneDanmark. De håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og de sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. De håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er virksomheden en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor de er en af pionererne inden for privat vejservice.
Der udføres egenproduktion i stor grad, og i fællesskab med andre specialistenheder i koncernen kan Arkil påtage sig at udføre alle typer anlægsprojekter. Arkil har en kultur, der tiltrækker både helt unge og nyuddannede medarbejdere, samtidig med at de fastholder mange meget erfarne medarbejdere. Arkil har en god økonomi og er en meget stabil virksomhed, hvilket betyder noget for de opgaver, Arkil finder tiltrækkende. Hos Arkil er ledelsen synlig og vil gerne være der for de ansatte.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.