projektingeniør

opslået
kontakt
birgitte larsen, randstad danmark
jobtype
faste stillinger
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
skagen, nordjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
faste stillinger
referencenummer
5465

kontaktinformationer

kontakt
Birgitte Larsen
telefonnummer
+45 3035 1571
ansøg nu

jobbeskrivelse


Randstad søger for vores samarbejdspartner Global Ocean Automation i Skagen, en projektingeniør som bliver ansvarlig for teknisk afklaring på nye og igangværende produktions projekter i en ny stærk global koncern.

Med reference til produktionschefen og i samarbejde med produktionsassistenten, bliver du den øverste tekniske kontaktperson til Global Ocean Automations kunder og samarbejdspartnere.

Ansvarsområder

• Udvikle (tegne og dimensionere) mindre nye systemer og anlæg
• Videreudvikling af eksisterende produkter, anlæg og systemer
• Oprettelse af komponenter, som anvendes i både nye og igangværende projekter
• Teknisk afklaring i og til produktionens projekter
• Kvalitetssikring af egne projekter
• Kontakt i forbindelse med regulativer og direktiver

Målrettet og kvalitetsbevidst projektleder

Det forventes, at du har en teknisk baggrund – du kan eventuelt være uddannet ingeniør, maskinmester eller installatør med nogle års erfaring fra ordreproducerende, teknisk- eller mekanisk produktion. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetssikring, projektledelse og LEAN.

Du er en synlig og udadvendt projektleder, som kan bevare jordforbindelsen og samtidig evner at kommunikerer på flere niveauer.

Du er en teamplayer, som befinder dig godt i en hverdag, præget af relativ stor frihedsgrad, hvor du udviser ansvarlighed for at nå i mål med egne projekter. Du arbejder selvstændigt med en proaktiv tilgang og besidder stor økonomisk forståelse.

Det er et krav, at du kan begå dig på teknisk engelsk og dansk, både skriftlig og mundtlig og har et na-turligt flair for IT.

Attraktiv arbejdsplads

Global Ocean Automation tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en virksomhed, som beskæfti-ger alt fra top professionelle ingeniører til ufaglærte tavlebygger, der arbejder med de nyeste design- og produktionsværktøjer i den maritime og offshore branche.

I hele organisationen er der et fladt ledelseshierarki, hvor produktionen er delt op i selvstyrende kun-deteams, som deler medarbejderressourcerne på tværs.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer herunder pension og sundhedsforsikring.

Læs mere om Global Ocean Automation på http://www.gotnorway.com

Ansøgning og spørgsmål

Randstad håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Global Ocean Automation, og du skal derfor sende din ansøgning via linket senest den 28. september 2018 – dog vil alle ansøgninger løbende blive vurderet. Såfremt du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Randstad, chefkonsulent Birgitte Larsen på tlf. +45 3035 1571. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande med over 4.400 afdelinger i Europa, Nord- og Sydamerika og Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med fire afdelinger fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kan-didater med de rette jobmuligheder.