projektleder

opslået
kontakt
martin fisker, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
odense, syddanmark
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8370

kontaktinformationer

kontakt
Martin Fisker
telefonnummer
+ 45 25 97 35 16
e-mail
martin.fisker@randstad.dk

jobbeskrivelse


Vil du være med til at levere maskiner og procesudstyr i verdensklasse? Hvis du motiveres af højt tempo og korte deadlines og vil tage del i at skabe de helt rigtige løsninger til kunder med høje forventninger, er dette en mulighed med stort potentiale.

På vegne af SANOVO TECHNOLOGY PROCESS søger Randstad en projektleder, som har mod på at drive større leverancer til verdens største fødevareproducenter.
SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er leverandør af spraytørringssystemer og avanceret udstyr til varmebehandling verden over. Disse produktområder gør det muligt at levere alsidigt procesudstyr til mange forskellige industrier og mange forskellige applikationsområder, lige fra dyrefoder til alternative proteinkilder samt gær og alger.

En bæredygtig fremtid er højt på SANOVOs dagsorden, og man sætter en ære i at optimere virksomhedens produkt- og slutanvendelsesmuligheder ved at udnytte deres fulde potentiale – hvad enten det er animalske biprodukter, frugt, planteproteiner, mejeriprodukter eller lignende.

”Efterspørgslen efter proteiner af høj kvalitet øges med den voksende verdensbefolkning. Vi er forpligtet til at levere det rigtige procesudstyr til at imødekomme denne opgave” – Jesper Bagge, Managing Director

Om stillingen

Som projektleder bliver du del af et internationalt og tværfagligt team på 12 personer med reference til virksomhedens Managing Director. Du bliver ansvarlig for at drive projekter af ca. 9 måneders varighed, hvor procesanlæg konfigureres til kundens specifikke behov i samarbejde med R&D-ingeniører, tekniske tegnere, el-konstruktører, applikationsspecialister m.fl. Derudover vil du i samarbejde med indkøb og udvalgte underleverandører sikre, at projektet opstilles og idriftsættes hos kunden. Du kan forvente at lede 2-3 projekter ad gangen, når du er kommet godt ind i rollen.

Jobbet indebærer:
- Teknisk og økonomisk projektledelse og styring.
- Arbejde med standarder og specifikationer (ATEX)
- Kommercielle aktiviteter, stakeholder management og tæt dialog med kunden
- Leverancehåndtering og opstilling on site ved hjælp af interne såvel som eksterne folk
- Systemer såsom WorkPoint, 3D-designværktøjer, Navision, SolidWorks, QMS, Konfiguratoren, Microsoft Office, PDM
- 30-40 rejsedage årligt ifm. inspektion af kundens site samt ved opstart og leverance

Om dig

I rollen som projektleder ser vi gerne, at du kommer med en baggrund som maskiningeniør, -mester, -konstruktør eller produktionsteknolog, og at du har 2+ års erfaring med teknisk projektledelse. Vi forventer, at du har viden og erfaring med at lede projekter, der overholder gældende regulativer, gerne fra fødevareindustrien. Det er en fordel at have erfaring med stakeholder management og kommerciel projektstyring, da du vil arbejde tæt sammen med dine kunder. Det er et krav, at du trives med og kan formulere dig på dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt, da både kolleger og samarbejdspartnere er engelsktalende.

Om virksomheden

SANOVO tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder samt en lønpakke med pensions- og sundhedsordning på linje med dine kvalifikationer.
Du vil opleve en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, bl.a. fordi organisationens struktur giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger. Hverdagen kan til tider være hektisk, men fællesskabet prioriteres højt – det skal være sjovt at gå på arbejde, og der er derfor sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, der beskæftiger ca. 600 medarbejdere og servicerer kunder over hele verden. De er kendt for deres høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland og Italien.
SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af Thornico A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Ansøgning

Hvis du synes, at dette lyder som en interessant mulighed, så send os dit CV og evt. en kort ansøgning. Alle henvendelser behandles fortroligt. Du søger stillingen ved at klikke på knappen ”ANSØG NU”. Du er også velkommen til at kontakte Sales Manager Martin Fisker på tlf. +45 25 97 35 16, hvis du vil høre mere om rollen.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.