quality assurance project engineer

opslået
kontakt
pernille jensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
helsinge, hovedstaden
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8152

kontaktinformationer

kontakt
Pernille Jensen
telefonnummer
+45 48 80 82 01
e-mail
pernille.jensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Vil du arbejde i en verdensledende virksomhed, der vækster, og hvor du vil være med til at drive udviklingen? Vil du arbejde med IOT i en bæredygtig kontekst? Så læs videre her…

Randstad søger for vores kunde Anticimex en Quality Assurance Project Engineer, som vil få ansvaret for at supportere flere produktudviklingsprojekter. Du vil i stillingen komme til at arbejde i et internationalt miljø, hvor du arbejder på store projekter i samarbejde med andre virksomheder.

Stillingen

Som Quality Assurance Project Engineer vil du blandt andet komme til at arbejde med følgende:
-Udviklingsprojekter, herunder deltagelse og udarbejdelse af projektaktiviteter og projektdokumentation
-Sætte retningen for kvalitetsaktiviteter i udviklingsprojekter
-Bidrage til projektledere og ledere i udviklingen af selve projektaktiviteterne
-Review og godkendelse af udviklingsdokumenter
-Støtte ved valg af tests, udføre tests og udarbejde statusdokumenter
-Change Requests, Claims og afvigelser samt styre, dokumentere og støtte (samarbejde med support omkring dette)
-Måleudstyr og maskiner – oversigt og kalibrering (eksterne, der kalibrerer – sørge for, at der et system som understøtter)
-Indgangskontrol, produktion (QC-inspektion )
-Være opdateret omkring relevante standarder og eksterne krav
-Bidrage ved audits

For at du bliver en succes i jobbet

Du har en relevant akademisk uddannelse, gerne ingeniør eller tilsvarende, og derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med quality assurance, tests og design af mekaniske eller elektriske produkter fra andre industrier. Derudover må du gerne have et ønske om at være ISO-certificeret, hvis du ikke allerede er det. Yderligere skal du være flydende i engelsk både mundtligt og skriftligt.

Som person skal du synes, at det er spændende at blive involveret i udviklings- og ledelsesdelen. Du arbejder selvstændigt og har et godt drive og trives med udfordringer og læring. Du vil i stillingen få indflydelse og være med til at påvirke processerne i en virksomhed med store ambitioner.

Du tilbydes

En enestående mulighed for at arbejde i en virksomhed, som håndterer skadedyrsbekæmpelse på en miljørigtig og bæredygtig måde, og hvor du kommer til at arbejde med innovative løsninger og banebrydende teknologi inden for deres område. Derudover vil du blive del af et team, hvor både vidensdeling og faglig respekt kombineres for at gøre det både sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Anticimex sætter en ære i at gøre en forskel og er en virksomhed, der tilbyder 'frihed under ansvar', fleksibilitet og kollegaer, der giver fuld opbakning.

Om Anticimex

Anticimex Innovation Center, tidligere WiseCon, blev etableret i 2008 i Helsinge, dog forventes det, at domicilet flyttes i første kvartal 2022 indenfor en radius af cirka 25 km nord for København. Anticimex har afdelinger i 19 lande med mere end 7000 ansatte. I Danmark har Anticimex 120 medarbejdere, hvoraf 100 af dem er teknikere. Anticimex åbnede deres kontorer i Danmark i 1999.

Anticimex udvikler og sælger produkter inden for skadedyrsbekæmpelse. Anticimexs produkter består af digitale fælder, kameraer og sensorer, der foretager overvågning i realtid døgnet rundt af skadedyrsangreb samt udryddelse - alt sammen uden brug af pesticider. Siden lanceringen er mere end 150.000 Anticimex Smart-enheder blevet installeret over hele kloden.

Anticimex er i øjeblikket aktive i 18 lande verden over og betjener en veldiversificeret kundebase på ca. 3 millioner bolig- og erhvervskunder. Virksomheden fortsætter med at lytte til deres kunder og udforsker den nyeste teknologi til at bringe nye løsninger til live, der vil forbedre tilbuddene inden for skadedyrsbekæmpelse yderligere.

Vil du med på holdet?

Søg stillingen ved at trykke på "ansøg nu". Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Anticimex. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Du kan få yderligere information om rollen ved at kontakte Sales Manager Pernille Jensen på +45 48 80 82 01 eller Sourcing Partner Mille Maegaard-Fast på +45 92 92 08 53. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.