randstad søger it supporter på vegne af nnit

opslået
kontakt
naja nastaran jeloudar, randstad danmark
jobtype
faste stillinger
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
tjekkiet
jobkategorier
IT
jobtype
faste stillinger
referencenummer
4246

kontaktinformationer

kontakt
Naja Nastaran Jeloudar
telefonnummer
+45 40 32 67 25
ansøg nu

jobbeskrivelse


Kunne du tænke dig at bo et år eller mere i udlandet?
Kunne du tænke dig det mest spændende og udfordrende job?
Kunne du tænke dig at arbejde et sted, hvor du er garanteret udvikling?
Kunne du tænke dig at opleve den smukkeste kultur?

Du har sikkert højt siddet og sagt ”ja” til det meste – og vi har muligvis fanget din opmærksomhed!

Randstad søger lige nu på vegne af NNIT en masse dygtige og eventyrlystne dansktalende medarbejdere til deres ServiceDesk i Prag, Tjekkiet.


Hvad skal du lave?

Du vil blive en del af NNITs afdeling i Prag, hvor du vil modtage opkald fra NNITs kunder, som primært er medarbejdere i større danske virksomheder. Der er stor fokus på, at problemet løses ved første opkald og derfor vil der stilles krav, til dine analytiske evner, da det ofte er komplekse problemstillinger du skal løse for dem.
- og bare rolig, der er masser af plads til at forbedre dit engelsk, da supporten både foregår på dansk og engelsk.
Hvis du vil vide mere om afdelingen i Prag, så besøg: http://www.nnit.com/czech-republic/Pages/career.aspx

Hvem skal du arbejde for?

NNIT er en hurtigt voksende IT-virksomhed med ambitiøse mål og ca. 2.600 ansatte. På Prag kontoret er der lige nu over 160 ansatte og de har en forventning om at være 300 ansatte ved udgangen af 2017.
Hos NNIT kan du sætte dit præg på nogle af de mest udfordrende projekter i branchen, på deres rejse som et selskab, og på din egen karriere.

Du vil arbejde med andre passionerede mennesker i en kultur med plads til selvstændig tænkning og individuelt ansvar.

NNIT leverer IT-ydelser til store virksomheder, der kræver et højt niveau af kvalitet og sikkerhed, og de tager ansvar for deres kunders IT, som var de deres egene.

Hvis du vil vide mere om NNIT så se med her:


Hvad kan NNIT tilbyde dig?

Er du typen, som er meget karrierebevidst? Så vil du helt sikkert have NNIT på dit CV.
NNIT en virksomhed i vækst og samtidigt blevet kåret til Danmarks 3. bedste arbejdsplads – det må der være en grund til.

I forbindelse med denne unikke oplevelse, kan du forvente disse goder:


• NNIT dækker flyudgifterne samt 20 kg. bagage fra Danmark til Prag, samt to ugers hotelophold
• NNIT står for transporten mellem lufthavnen og opholdsstedet.
• NNIT dækker udgifterne til en boligagent, som vil sørge for at finde en bolig tæt på arbejdsstedet.
• NNITs HR afdeling i Prag vil tage imod dig og give dig en god velkomst.
• Der vil være en opstarts pakke, som Randstad og NNIT vil forklare mere om til samtalen.
• Lønnen i Prag stemmer overens med en tilsvarende levestandard i Danmark – så bare rolig, du skal nok få råd til det hele.
• Der er tale om en fuldtidsstilling i Prag, hvor frokost bliver delvist betalt af NNIT.

Hvad skal du kunne tilbyde NNIT?

Som person skal du være udadvendt og fungere godt i et team. Du skal brænde for at yde god service, og have lysten til løbende at forbedre og udvikle dig. Det skal også falde dig naturligt at dokumentere dit arbejde, da det er en del af NNITs arbejdsprocesser. Du skal have lysten til at arbejde i Prag i minimum 1,5 år.
Ydermere vil dit arbejde have stor indflydelse på de overordnede mål, hele virksomheden skal nå.

Du…

• Kan se dig selv i stillingen i minimum 1,5 år.
• Har erfaring med support eller kundeservice.
• Kan supportere på engelsk og dansk.
• Er proaktiv i din arbejdsgang og have lysten til at møde andre kulturer, da det er en international arbejdsplads
• Kan multitaske og forstår at holde hovedet koldt, når der opstår kritiske situationer.
• Har gode kommunikationsevner.
• Er omstillingsparat og en teamplayer.

Uddannelsesforløb:

Der vil være et grundigt uddannelsesforløb på 1 måned, hvor du vil blive lært op i NNITs systemer – heriblandt deres ticketsystem; Remedy samt deres dokumentations – og læringsprogrammer.
Uddannelsesforløbet foregår på NNITs kontor i Prag.

Arbejdstid

I Prag er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen.

Opstart

Vi kalder relevante kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt, ellers går du måske glip af denne oplevelse.

Hvorfor er det Randstad som annoncerer?

Randstad varetager rekrutteringsprocessen for NNIT, derfor skal du sende din ansøgning til os. Det er vigtigt at du gør dig mange gode overvejelser, da jobbet er i Prag, hvorfor du skal flytte dertil i minimum 1,5 år.
Randstad og NNIT vil selvfølgelig sikre dig den nødvendige information gennem hele processen.

Husk at du ikke behøver at være bosiddende i København for at søge dette job.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 20 afdelinger og inhouse lokationer fordelt over hele landet. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.