receptionist

opslået
kontakt
mie larsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8881

kontaktinformationer

kontakt
Mie Larsen

jobbeskrivelse


For vores kunde AAK beliggende i Aarhus C søger Randstad en serviceminded, struktureret og talkyndig receptionist, som har interesse for HR, løn og sikkerhedsprocedurer.

Om AAK

AAK er en af verdens førende producenter af vegetabilske olier og specialfedtstoffer, som anvendes i alt lige fra cremer til modermælkserstatninger. I Aarhus er de specialister i fremstilling af olier og fedtstoffer til chokolade- og konfektureindustrien. De producerer og sælger deres produkter udelukkende Business to Business, og deres kundeportefølje spænder fra små lokale producenter til store globale spillere på markedet.

AAK Denmark A/S er centralt placeret på Sydhavnen i Aarhus, og de har i dag ca. 245 kompetente og engagerede medarbejdere. Virksomheden har stort fokus på sikkerhed og på at udvise den rette sikkerhedsadfærd. Opretholdelse af sikkerhedskulturen er derfor en vigtig del af det daglige arbejde

Arbejdsopgaver

Din interne titel vil være HR & Security Assistant. I stillingen bliver du en del af det team, som bemander receptionen hos AAK. Her vil du være den første, som gæster i huset møder, og du er derfor i høj grad AAK’s ansigt udadtil. Sammen med dine kollegaer vil du have en meget bred kontaktflade i organisationen og et job med mange forskellige facetter. Du og dine kolleger er ansvarlige for, at alle, der får adgang til sitet, er sikkerhedsgodkendt og har modtaget og læst sikkerhedsmaterialet.

Som udgangspunkt vil dine primære arbejdsopgaver bestå af følgende:
•Sikring af, at alle gæster, (nye) medarbejdere og især eksterne håndværkere kender og forstår AAK’s sikkerhedsstandarder, inden de får adgang til sitet
•Betjening af telefonomstilling, receptionsmail, modtagelse og registrering af gæster og udstedelse af gæstekort
•HR-administration; assistance til rekrutteringer med indkaldelser til jobsamtaler, mødebooking, styring af kandidatdatabase m.m. samt en bred vifte af forskellige administrative opgaver
•Backup på lønkørsler og diverse interne rapporteringer til organisationen

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund fra en udadvendt og administrativ rolle, hvor du er vant til et højt tempo og mange sceneskift. Du har gerne erfaring fra en bred rolle som receptionist eller administrativ medarbejder med andre opgaver end telefoner og modtagelse af gæster. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet i en større og gerne international virksomhed, hvor sikkerhed også var højt prioriteret.

I rollen er det essentielt, at du har en god talforståelse og har lyst til at blive klogere på forberedelsen af lønkørsler og rapporter i den forbindelse. Du har stærke administrative færdigheder og IT-kompetencer og kan samtidig løse dine opgaver effektivt og selvstændigt.

Derudover forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:
•Du er ansvarsbevidst, mødestabil, engageret, serviceminded og har kundefokus
•Du er fleksibel og kan håndtere mange afbrydelser på en dag
•Du kan se muligheder og løsninger og forstår at prioritere opgaver
•Du kan lide at arbejde i en kompleks organisation i vækst og have overblik over organisationen
•Du er imødekommende, loyal og kvalitetsbevidst
•Du har gode IT-færdigheder og er en erfaren bruger af Office-pakken – kendskab til SAP og adgangskontrolsystemer vil være en fordel
•Du behersker dansk i skrift og tale, og du skal være i stand til at kommunikere på engelsk og også gerne på tysk

Vi tilbyder


I teamet vil du opleve en spændende, udfordrende og varieret hverdag med frihed under ansvar. Du vil få dygtige kolleger i et miljø med en uformel omgangstone, hvor godt humør er en naturlig del af hverdagen. Arbejdspladsen har et aktivt foreningsliv og gode fitness-faciliteter, og på globalt plan har de AAK’s bedste kantine. Der er desuden gratis parkering.

Udover dette vil du få følgende hos AAK:

•Løn og vilkår efter kvalifikationer
•Arbejde i en organisation i forandring og vækst
•Et godt, velfungerende og positivt arbejdsmiljø, hvor kvalitet og service er i centrum
•Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og vil være i tidsrummet 6.45-14.45

Ansøg


Hvis stillingen har vakt din interesse, bedes du ansøge via Randstads hjemmeside. Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29293124

Denne proces varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Mere om AAK

150 - Celebrating our history (aak.com)
AAK to invest SEK 500 million in biomass boilers for substantial CO2 reduction and savings | AAK