regnskabschef

opslået
kontakt
anne-mette davidsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7781

kontaktinformationer

kontakt
Anne-Mette Davidsen
telefonnummer
9292 1837

jobbeskrivelse


På vegne af vores kunde 1927 Estate søger Randstad en proaktiv, selvstændig og kvalitetsbevidst regnskabschef til deres økonomiafdeling. 1927 Estate er i rivende udvikling og søger en regnskabschef, der kan bidrage til virksomhedens fortsatte succes, hvor automatisering og digitalisering bliver afgørende faktorer. 1927 Estate udvikler og gennemfører større ejendomsprojekter i samarbejde med investorer både fra Danmark og udlandet samt anerkendte rådgivende ingeniører, arkitekter og totalentreprenører.

Kompetencer

Med direkte reference til økonomichefen vil regnskabschefen både supportere og aflaste denne samt lede, indtil videre, 2 medarbejdere i bogholderiet. 1927 Estate består af ca. 100 selskaber, hvorfor det er vigtigt, at du har erfaring i at håndtere den kompleksitet, dette medfører. Du vil i rollen som regnskabschef med en hands-on tilgang bl.a. skulle varetage følgende opgaver:

• Ansvar for kontinuerlig levering af rettidige og aktuelle økonomidata, der skal anvendes til rapportering i koncernen
• Overblik over regnskabsmæssige data i koncernen og søsterkoncerner
• Løbende sikring af, at mellemregninger i relation til de ca. 100 selskaber er afstemt og kontrolleret
• Løbende afstemning og kontrol af balancer samt månedlige rapporteringer
• Månedsafslutning
• Effektivisering og optimering af processerne i økonomifunktionen
• Diverse ad hoc-opgaver og projekter

Den vigtigste kompetence, vi leder efter, er din ledelseserfaring eller din sans for god ledelse. Det kan være, at du aldrig har haft titlen leder, men at ledelse falder dig naturligt, og du derfor ser denne udfordring som spændende. Det kan også være, du har flere års erfaring som regnskabschef eller lignende og ser denne rolle som værende identisk med din profil og derfor et godt match til en virksomhed i udvikling.

Kvalifikationer

Du kan have en relevant økonomisk uddannelse eller være en superdygtig, autodidakt økonomiprofil. Du besidder nogle af følgende kvalifikationer:

• 3-5 års erfaring inden for økonomi som regnskabschef, controller, revisor eller lignende rolle med et muligt ledelsesansvar eller et ønske herom
• God til at skabe dig et overblik i en kompleks struktur
• Bred erfaring fra en økonomiafdeling og vant til at håndtere en dynamisk hverdag
• Stærk bruger af Excel
• Kendskab til koncernregnskaber
• Dansk på højt niveau og engelsk i daglig tale
• Erfaring med Navision er et krav
• Kendskab til Konsolidator og/eller PowerBi er et plus

Personlige kvalifikationer

Endvidere kendetegnes du ved at sætte en ære i, at alt er i orden, og at du leverer kvalitet i dit arbejde. Du er god til at balancere, hvornår du skal gå i detaljen, og hvornår en petitesse skal slippes, så tiden udnyttes effektivt. Du har et digitalt mindset, er forandringsparat, proaktiv og tager ansvar. Endelig kan du lide at omgås dine kollegaer og trives i et miljø, hvor man arbejder professionelt, er engageret og fejrer succeser.

Du er praktisk i din tilgang til opgaverne og kan tage hånd om både små og store opgaver. Du er kvalitetsbevidst og formår via en struktureret og analytisk tilgang at håndtere opgaver i en virksomhed, hvor der er krav til deadlines og kvalitet. Sidst, men ikke mindst, er du udviklingsorienteret, men har samtidig en god forståelse for de allerede eksisterende processer og retningslinjer.

Du er samarbejdsorienteret og en fagligt stærk profil, som ved, hvor det er nødvendigt at tage fat. Du er løsningsorienteret og praktisk i din tilgang til opgaverne og kan tage hånd om både små og store opgaver. Du er kvalitetsbevidst og formår via en struktureret og proaktiv tilgang at håndtere opgaverne med fokus på deadlines og kvalitet. Som person er du nysgerrig, selvkørende og fleksibel i din tilgang til opgaverne. Du ser dine medarbejdere og kolleger som de vigtigste ressourcer på arbejdspladsen, hvor man sammen skal lykkes om at opnå virksomhedens mål.

Yderligere information

1927 Estate er en markedsorienteret virksomhed, der udvikler og gennemfører ejendomsprojekter i samarbejde med private, institutionelle og industrielle investorer fra indland såvel som udland.
1927 Estate er en virksomhed med dybe rødder inden for ejendomsudvikling. 1927 Estate er en familieejet virksomhed, der i over 90 år har haft tilknytning til ejendomsmarkedet. I dag er fjerde generation godt integreret, og virksomheden drives i samarbejde med nye kræfter, der trådte ind i ejerkredsen og ledelsen i 2019.

Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Ansøgning og kontakt

Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af 1927 Estate. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Juncker Davidsen på tlf. 92 92 18 37 eller Anne Christine Møller på tlf. 40 85 51 58. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.
OBS! Da der afholdes sommerferie i uge 29 og 30, vil relevante kandidater først kontaktes efterfølgende. I disse uger har vi desuden ikke mulighed for at besvare spørgsmål vedrørende stillingen.