rekrutteringskonsulent

opslået
kontakt
rasmus heiberg, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8698

kontaktinformationer

kontakt
Rasmus Heiberg
telefonnummer
20353743
e-mail
rasmus.heiberg@randstad.dk

jobbeskrivelse


Er du en talentfuld researcher, som er parat til at tage næste skridt i din karriere inden for rekruttering? Og er du klar på en spændende udviklingsrejse, hvor du får ansvar fra dag et og bliver klædt på til at varetage dine egne rekrutteringsprocesser?

I Randstad Professionals arbejder vi med rekruttering af ledere og specialister for vores kunder, og da forretningen vækster, søger vi endnu en rekrutteringskonsulent til vores team i København.

Rollen

I rollen som rekrutteringskonsulent får du mulighed for at kombinere rekrutteringsopgaver med kommercielle aktiviteter ude i marken. Du vil få ansvaret for at drive dine egne rekrutteringsprocesser fra start til slut, ofte med assistance fra dygtige Sourcing Partnere fra vores Sourcing & Delivery-team.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Analyse og afdækning af kundebehov, herunder profilafdækning
- Search og headhunting af ledere og specialister via bl.a. LinkedIn Recruiter og egen database
- Screening og interview af kandidater
- Fastholdelse af et tæt samarbejde og en god relation til eksisterende kunder

Du vil blive en del af vores Randstad Professionals-team i København, hvor vi udover at beskæftige os med leder- og specialistrekruttering også tilbyder ydelser inden for outplacement og interim ansættelse af konsulenter. Vi er et team på 8 fagspecifikke specialister inden for blandt andet finance, IT, engineering samt salg og marketing, som har et kommercielt mindset og en bred erfaring inden for det fagspecifikke område, som den enkelte håndterer.

Din personlige profil

Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som researcher, sourcing specialist, talent aquisition specialist eller lignende. Du kan også være i en konsulentrolle i dag, men hvor du ønsker nye faglige udfordringer med mulighed for at rekruttere bredt eller specialiseret inden for områderne finance, IT, engineering og/eller salg og marketing. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på at lære, og at du har en ambition om at finde og matche de rigtige kandidater med det, vores kunder søger.

Herudover forestiller vi os, at du har:
- Minimum et halvt til tre års erfaring med sourcing og andre understøttende elementer til rekrutteringsprocessen
- En relevant uddannelse på minimum bachelorniveau
- Fremragende kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale
- Gode dansk- og engelskkundskaber

Da du som nævnt ofte vil arbejde tæt sammen med kollegaer fra Sourcing & Delivery-teamet, er det essentielt, at du både trives med at arbejde selvstændigt, men at du også formår at samarbejde hen imod et fælles mål.

Randstad tilbyder

Hos Randstad Professionals får du ansvar fra dag et, og du vil blive inddraget i spændende og udfordrende rekrutteringsprocesser fra A-Z inden for en bred vifte af fagområder. Det giver dig samtidig mulighed for at få stor indflydelse på, hvorvidt du ønsker at arbejde bredt eller dyrke de specialeområder, du finder allermest interessante.
En af de ting, der differentierer Randstad fra andre konsulenthuse, er, at vi kvartalsvis afholder ’Great Conversations’ fremfor traditionelle MUS-samtaler. Her sættes du i centrum, og dialogen fokuserer på din udvikling, konstruktiv feedback og coaching fremfor ratings og bagudrettede resultater.
Intern uddannelse står også højt på agendaen, og vores uddannelsesprogrammer er et mix mellem træning i vores processer og værktøjer og innovativ oplæring i fremtidens arbejdsmetoder, hvor vi introducerer den nyeste teknologi, som kan gøre dig endnu dygtigere til dit arbejde.
I Randstad benytter vi den teknologiske udvikling til at give os mere tid samt mulighed for det, vi er bedst til, nemlig at rådgive vores kunder samt finde det perfekte match mellem kunde og kandidat.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Rasmus Heiberg på tlf. 20 35 37 43 eller via mail rasmus.heiberg@randstad.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.