relateit søger director of operations

opslået
kontakt
mathias ostenfeldt madsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
kolding, syddanmark
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7308

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Ostenfeldt Madsen
telefonnummer
23324290
e-mail
mathias.madsen@randstad.dk

jobbeskrivelse


For vores kunde RelateIT søger vi en struktureret og teamorienteret Director of Operations til deres Kolding-afdeling. Har du lyst til at stå i spidsen for driften og udviklingen af afdelingen – samtidig med at du er en aktiv spiller ind i det samlede RelateIT med mottoet: ’Let’s succeed together’? Og er du dygtig til at skabe gode forudsætninger for at opfylde virksomhedens mål? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter.

Sammen med afdelingens Director of Relations, vil der være et fælles overordnede ansvar, når det gælder lokationen i Kolding. Det indebærer bl.a. personaleansvar for Team Leads og medarbejdere, hvor I som et ledelsesteam er rollemodeller i forhold til at udleve RelateITs kultur og værdier. For at sikre en tæt sammenhæng til den fælles strategi og et tæt samarbejde på tværs af de øvrige lokationer i RelateIT, er I derudover som lokation repræsenteret i en udvidet direktion for virksomheden. I vil desuden stå i spidsen for lokationens projekter og tilhørende styregrupper.


Om stillingen

Director of Operations vil bl.a. være ansvarlig for:

- Omsætning af fælles strategi og budget samt eksekvering og opfølgning heraf
- Medarbejdernes performance og trivsel
- Udbredelsen og anvendelsen af RelateITs metode
- Forecast og effektivitet i ressourceallokering
- Godkendelse af estimater og projektplaner på projekter og større driftsopgaver
- At indgå og bidrage i tværgående ledergrupper på tværs af alle lokationerne

Du vil også i et vist omfang deltage aktivt i projekter og kan have en rolle på driftskunder i henhold til eget budget.

Kvalifikationer

Du har et drive ud over det sædvanlige og formår at brænde igennem med dine visioner til både kunder, kollegaer og medarbejdere. Du er udadvendt og er ikke bange for at sige din mening og skaber dertil begejstring og positiv energi på kontoret og omkring dig. Du har erfaring med anvendelse af projektmetode ift. tilbudsgivning og kundeprojekter, og du er i den forbindelse teknisk funderet i forhold til RelateITs kerneprodukt Business Central. Desuden har du en helhedsorienteret tilgang og kan se muligheder og sammenhænge i en større produktportefølje.

Som supplement til dette har du formentlig:

- En kandidatuddannelse såsom civilingeniør, datalog eller lignende
- Erfaring fra IT konsulentforretningen
- Omkring 10 års erfaring fra NAV/BC-branchen, gerne som seniorkonsulent, arkitekt og/eller teamleder
- Erfaring med personaleansvar
- Er i stand til at skabe betingelserne for et godt teamsamarbejde
- God forståelse af implementeringsmetoder fra analyse til go-live
- Omfattende evne til at udføre analyse og design samt gode evner til forankring og godkendelse af resultaterne i kundens organisation

Desuden er du flydende i dansk og kan engelsk på et rimeligt niveau

Om RelateIT

RelateIT blev etableret i 2012 og er siden da vokset til seks lokationer med mere end 100 medarbejdere med en produktsammensætning i hastig udvikling. Derfor har de travlt, men de arbejder med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som leder hos dem bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra medarbejder til direktionen. De har et godt socialt sammenhold og slutter ofte en god uge af med en fredagsøl. Det er vigtigt for dem, at deres medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt.

Upload dit CV allerede i dag!

På vegne af RelateIT forestår Randstad denne rekruttering. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende, og vi slår til, når vi har fundet den helt rette person. Har du spørgsmål, kan du kontakte Randstads rekrutteringskonsulent Mathias Madsen på tlf. 2332 4290 eller på mail mathias.madsen@randstad.dk

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.